Århus Teater har vovet at trodse truslerne om forbandelser og ulykker, som siges at hænge ved skuespillet Macbeth. Der er knyttet en masse overtro til stykket, f.eks. må dets navn ikke siges højt og stykket omtales derfor ofte som "Den skotske tragedie". Stykket siges at bringe ulykke til dets skuespillere, men det er lykkes Århus teater, at finde en samling dødsforagtende og meget dygtige skuespillere til de mange krævende karakterroller.
Macbeth havde premiere på Århus Teater den 12. september. Det opsatte stykker er ikke helt tro mod original versionen, der er skåret nogle scener og personer væk, mens der andre steder er føjet lidt til handlingen. Stykkets dramatiske handling har dog snarere vundet end tabt ved disse omskrivninger. I det hele taget er det nemt at forstå, at Macbeth var datidens svar på de neglebidende gysere, der sendes i fjernsynet i dag. Det er sjældent, at man ser et så fængslende og medrivende teaterstykke, som tilfældet er, med den i Århus opsatte Macbeth.
Det er for en stor del skuespillernes fortjeneste, at Macbeth formår at røre et moderne publikum. Anne-Vibeke Mogensen er frygtindgydende i rollen som Lady Macbeth. Hendes talent er i en klasse for sig, og hendes rolle fremstår meget troværdigt. Jens Zach Böye er et godt valg til hovedpersonen Macbeth, og Henning Olesen i rollen som Macduff, kan få tårerne frem i øjnene hos selv den bedste, når han udtrykker sin sorg over drabet på hustru og børn. De tre skæbnesøstre (Karen-Lis Ahrenkiel, Merete Voldstedlund og Merete Hegner) formår, godt hjulpet af musikken, som leveres af orkestret Sorten Muld, at fremkalde fornemmelsen af at være med til en heksesabbat. Og sådan kunne lovprisningen af alle de dygtige medvirkende blive ved.
Lyssætningen og kulisserne i stykket er enkle men flotte, og hjælper til med at fremkalde den skæbnesvangre stemning. Musikken er til tider så høj, at det er svært, at høre hvad skuespillerne siger, men det skulle være forholdsvis nemt at rette op på. 
Opsætningen på Århus Teater har et meget erotisk præg, som man kan mene er mere eller mindre passende. Specielt vedkommende for den egentlige handling, kan man i hvert tilfælde ikke kalde det. Nøgne hekse til en sabbat kan måske gå an, men blottede bryster fordi fjenden står foran porten, giver ingen mening, men er blot bare bryster for effektens skyld. Det kan medgives, at erotikken giver stykket en dimension mere, men det er stræben efter magt og personernes rænkespil og uundgåelige undergang, som er stykkets egentlige handling.
Stykkets handling er kort fortalt at Macbeth og vennen Banquo på skotsk side været i krig med den norske konge, som havde allieret sig med Thanen af Cawdor. (En than er en mulig efterfølger til tronen). Skotland vinder, og thanen af Cawdor straffes for landsforræderi. Kongen af Skotland Duncan beslutter, at Macbeth skal have titlen som tak for sit heltemod. Før Macbeth får besked herom, opsøges han og Banquo af tre skæbnesøstre, som forudsiger at Macbeth skal blive Than af Cawdor og senere konge. Banquo får ingen kongetitel, men det bliver forudsagt at han skal blive far til konger.
Macbeth begynder nu at efterstræbe kongemagten, og han indbyder kong Duncan til fest på sin borg Dunsinane. Her slår han, opildnet af lady Macbeth, kongen ihjel og vagterne beskyldes for udåden. Kongens sønner Malcolm og Donalbain, flygter fra borgen i frygt for at de bliver morderens næste ofre. Mistanken falder derfor på de to prinser og Macbeth bliver udråbt til konge. Banquo har mistanke om at Macbeth ikke er helt uskyldig i mordet på kong Duncan og Macbeth hyrer nogle mordere til at dræbe Banquo og hans søn Fleance. Macbeth og Lady Macbeth lider af samvittighedskvaler over de handlinger de har udført og begynder at forstå, at de går mod deres undergang. Resten af handlingen skal ikke afsløres her, men bør ses i teateret, hvis man ikke lider af svagt hjerte eller lignende sygdomme!
Macbeth spiller på Århus Teater til 18. oktober.
