Flere nyheder

 
Litteratur
At være menneske

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
At være menneske
Man. 6. sep. 2004

"At være menneske" har til formål at præsentere kernen i Krishnamurtis budskab om, hvordan man skal bære sig ad med at leve sit liv. Bogen er en samling af centrale foredrag og er som sådan skrevet i talesprog med flere gentagelser og omformuleringer af forklaringer. Alt efter temperament kan denne skrivemåde føles mere levende og vedkommende end skrivesprog eller virke frygteligt dræbende og trættende at læse.

At være menneske er en bog, der kræver masser af tid og fordybelse, og det kan være meget svært at forstå, hvad det er, forfatteren ønsker af os. Det er svært at sætte sig ind i forfatterens tankegang og til tider kryptiske sprogbrug, og bogen virker derfor ikke særlig tilgængelig. Der er dog ikke tvivl om at Krishnamurti har nogle pointer, der kunne berige ens oplevelser og tilværelse som menneske, men det virker bare nogenlunde lige så svært, som når Jesus kræver, at vi skal elske vore fjender.

Essensen af bogen er, at vi skal være fordomsløse og undgå forudfattede meninger, da disse kun er med til at gøre en til slave af fortiden og tidligere erfaringer. Vi skal søge efter sandheden, men aldrig tro at vi har fundet den. Se livet og os selv som vi er og ikke ødelægge det med tanker om, hvad det burde være. Accepter at sådan og sådan er vi og stoppe der, for ved at tænke, du burde hellere være på en anden måde, skaber man konflikt i sig selv.

Krishnamurti var en af det 20 århundredes betydeligste spirituelle og filosofiske personligheder. Han beskæftigede sig især med essensen af livet og mente, at hvert liv skal opleves individuelt uden begrænsende og forudfattede tanker og meninger. Krisnamurti rejste verden rundt og holdte foredrag og taler for mange forskellige mennesker. Det er nogle af disse foredrag der ligger til grund for denne bog.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Jiddu Krishnamurti: At være menneske
Forlag: Aschehoug
Sider: 256
Udgivelsesdato: 25.06.2004
ISBN: 87-11-16838-2