Flere nyheder

 
Litteratur
Stadig kærester?

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Stadig kærester?
Tir. 22. mar. 2005

"Stadig kærester?" er den fjerde bog om Jeppe og Ellen, som går i femte klasse og er kærester. De har det godt sammen, men indimellem kan Jeppe godt blive lidt genert overfor Ellen, f.eks. når de taler sammen i telefonen, og han pludselig ikke ved, hvad han skal sige, eller bare ikke får sagt det, han gerne vil sige, eller når Ellen inviterer ham med hjem.

Der er stadig mange ting, der er forvirrende, når man går i femte klasse og har en kæreste, og det gør det ikke bedre, at andre piger gerne vil komme sammen med Jeppe, selv om han er sammen med Ellen.

En dag får Jeppe et brev fra Ellen, hvor der står, at hun ikke vil komme sammen med ham længere. Han bliver meget ked af det og har ikke lyst til at snakke med hende i skolen. Jeppe fortæller sin ven Christian, at han har slået op med Ellen, og så er det Ellens tur til at blive ked af det.

Stadig kærester? appellerer nok mest til pigerne, men kan egentlig også være god at læse for drenge, som har det lidt svært med det med piger og kærester.

Thomas Halling: Stadig kærester?
Forlag: Sesam
Sider: 72
Udgivelsesdato: 01.03.2005
ISBN: 87-11-22370-7