I Henning Mortensens nye roman er der en mordgåde og en kriminaldetektiv. Altså har den de basale ingredienser til en krimi. Men samtidig er den fyldt af så meget andet godt, end det der lige er nødvendigt for efterforskning og opklaring, at man ind i mellem mistænker mordet for blot at være en undskyldning. Forfatterens undskyldning for at fortælle sine læsere om livet og menneskene i den pludseligt eventyrlige omegn af Horsens.
Stednavnene er Horsens, Odder, Hovedgaard, Sondrup, Alrø, Hjarnø og flere til. Vi befinder os altså i dette bestemte område af Østjylland. Der begås en forbrydelse. Offeret, René Munkholm, svæver højt oppe i himlen og får samme point of view som romanens fortællerstemme. Han kan nemlig betragte alt, hvad der foregår fra Horsens i syd til Århus i nord og Skanderborg i vest. Vi følger skiftevis den ene og den anden og den tredje af de på én gang almindelige og mærkværdige skæbner, der befolker landskabet og giver fortællingen præg af eventyr. Alle kan de sættes i forbindelse med René Munkholm; deres skæbner er viklet ind i hinanden, men man er ikke som læser travlt optaget af at gætte, om det nu er den og den, der er forbryderen. Hver enkelt person i romanen er ligesom interessant af andre grunde - som vidt varierede og underholdende brikker i fortællingen.
Selv om nyere danske bøger, oftere end nyere danske film, flytter begivenhedernes centrum ud af København, er det alligevel livgivende at få serveret en historie, der i den grad foregår i et selvberoende univers i provinsen, hvor der ikke mangler nogen verdens ting. Henning Mortensen gør Danmark større, når han på denne måde dykker ned i det østjyske landskab og viser os, hvor meget der er på færde. Næb og kløer har noget af det, som også Svend Åge Madsens romaner har: en mytologisering af det almindelige. Der pustes magisk liv i den danske virkelighed, så det er som at være på en spændende rejse i et andet land.
Man føler ikke med personerne - igen kan man sammenligne med Svend Åge Madsen, synes jeg. Det er ikke tålmodigt, psykologisk indlevet, endsige dybsindigt, det der foregår, men det er en saga og et drama med skæbne og handling. Ikke mindst skæbne, for man har, som i de største dramaer, på fornemmelsen, at livet for en stor del sker for personerne, snarere end at de selv sidder ved rorpinden. Handler de, så er det fordi, de må handle.
Forfatterens manglende indlevelse i sine personer betyder ikke, at de er dårligt tegnede, ligegyldige eller ubegrundet urealistiske, men blot at fortællingens flyvske stil gør, at den enkelte persons følelser aldrig for alvor bliver vigtige. Romanens forskellige skæbner er interessante i den tid, læsningen varer, men så heller ikke mere. Når Næb og kløer ikke desto mindre er meget tilfredsstillende at læse, er det pga. dens rige persongalleri og egnsbeskrivelse, dens fantasi og endelig dens helt eminent udtryksfulde danske sprog.
Henning Mortensen: Næb og kløer
Forlag: Gyldendal
Sider: 196
Udgivelsesdato: 05.04.2005
ISBN: 87-02-03094-2
