Forfatteren til denne bog om Albert Camus sætter sig for at svare på spørgsmålene: Taler Camus til os i dag? Og hvad siger han? Jørn Boisens første svar bliver selvfølgelig, at ja, det gør han. Camus er en stor og aktuel forfatter. Hans tanker har relevans i en tid, hvor vi kæmper med at finde holdbare svar på livets etiske og eksistentielle spørgsmål.
Camus repræsenterer en moderne humanisme, der trods fraværet af egentlig mening med tilværelsen tror på opretholdelsen af værdier som anstændighed, værdighed og respekt mellem mennesker. Og man behøver ikke at kunne fransk for at læse ham. Rigtig mange af hans bøger er oversat til dansk.
Boisens introduktion gør relativt meget ud af at udlægge de enkelte værker. Når det kommer til de kendteste romaner, Den fremmede, Pesten, Faldet og Det første menneske, bliver vi først sat godt ind i handlingsplottet og får derefter en analyse og fortolkning af form og indhold. Boisen kan naturligvis ikke komme hele vejen rundt om de forskellige tekster, hans hensigt er netop at introducere. Og det gør han udmærket, især Den fremmede bliver gjort interessant, både som nyskabende litteratur og filosofisk-eksistentielt budskab. "Den fremmedes æstetiske udfordring er at formidle følelsen af absurd diskontinuitet", skriver Jørn Boisen og forklarer, hvordan Camus på romanform illustrerer en filosofisk pointe om, at livet ikke har nogen overordnet plan og derfor må give sig for det klartseende menneske som en række tilfældige oplevelser uden sammenhæng. Min eneste anke i forhold til Boisens romanlæsninger er, at han har hang til at lukke døren efter sig, når han fortolker. Det gør forståelsen af Camus' pointer lettere, men man savner ind i mellem at høre, at andre læsninger var mulige.
I forordet proklamerer forfatteren, at han ikke læser Camus' bøger med det biografiske som fortolkningsnøgle, men at han hele tiden søger at lade liv og værk belyse hinanden. Efter min mening lykkes det på mange måder ret godt. Det er således spændende at læse om, hvordan forholdet til forfatterkollegaen Sartre, Frankrigs intellektuelle stormagt på Camus' tid, får afgørende indflydelse på Camus' selvværd som både skribent og menneske. Det var tilsyneladende koldt at stå uden for Sartres strålekreds. Boisen beskriver også, hvordan Anden Verdenskrig bliver et vendepunkt, der foranlediger Camus (i øvrigt også Sartre) til en politisk konkretisering af de abstrakte filosofiske begreber. F.eks. kan Pesten fra 1947 ses som et udtryk for, at Camus er blevet en solidarisk tænkende forfatter, der sætter fællesskabet over individet. Andre toner end dem, der lød i Sisyfos-myten fra 1942, hvor det helt centrale er den etik, der kan udledes af det enkelte menneskes møde med det absurde liv.
Albert Camus - en introduktion viser den fransk - algeriske forfatter ved skrivebordet. Den sætter litteratur, filosofi og politik i centrum og vil være god læsning for alle, der kender lidt til Camus og interesserer sig for det intellektuelle miljø i Frankrig i 30'erne, 40'erne og 50'erne. Eller for dem, der i det hele taget har et særligt forhold til litteratur. Der er også lidt for historikerne, især hvis de finder kolonihistorien spændende. Men til de læsere, der bare gerne vil have en biografi og lære en forfatter at kende som menneske i stort og småt, er der formentlig for meget litteratur og for meget idé. Ikke sådan forstået, at Camus ikke fremstår menneskelig, tværtimod, men vi får ham stort set kun introduceret som tænker og kunstner. Vi lærer ham f.eks. slet ikke at kende som far eller bror, kun en anelse som søn, en lille smule mere som mand og elsker.
Der kan være flere gode grunde til, at Boisen har udeladt disse mere private sider af Camus' liv. Først og fremmest er det som journalist, forfatter og moralfilosof, Camus er blevet verdenskendt og ikke som familiefar. Alligevel ville man gerne have haft lidt mere anledning til at forestille sig Camus som menneske - socialt som privat. For én af pointerne i Boisens portræt er netop, at Camus kæmpede med at forene sin lyst til at give sig livet i vold, eftersom der ingenting kommer efter døden, med en lyst til at forstå livet og beskrive det. Hans højeste mål var altså ikke at bure sig inde og reflektere livet væk. Han ville også leve, men hvordan kombinerede han de to umiddelbart modstridende tilbøjeligheder? Han havde jo børn, og på et tidspunkt havde han fire elskerinder. Hvordan kringlede han den? Spørgsmålene står ubesvarede efter endt læsning. Men dét, at man har lyst til at stille dem, er vel et godt tegn. Desuden er denne Camus-bog bare en introduktion, og sådan én kan jo ikke have det hele med. Man må glæde sig over - og det er der grund til - en spændende indføring i en stor forfatters liv og tanker.
Jørn Boisen: Albert Camus - en introduktion
Forlag: Gyldendal
Sider: 213
Udgivelsesdato: 08.06.2005
ISBN: 87-02-02424-1
