Bille Augusts seneste film foregår i Oklahoma, én af de 33 amerikanske stater, der har dødsstraf. "Return to Sender" er en kærlighedshistorie om en dødsdømt kvindes sidste-øjebliks - intense møde med en mand, der begynder at sende breve til hende i fængslet. Desværre kommer denne historie aldrig rigtig til at fænge. Figurerne forbliver overfladiske, ligesom filmens samfundskritiske aspekt ikke bliver andet end en temmelig éndimensionel fordømmelse af dødsstraf.
Charlotte Cory (Connie Nielsen) er dømt til døden for mordet på en lille pige. Syv år har hun siddet inde, og nu nærmer dagen sig. Lokalsamfundet kræver hendes død. I en dagligt voksende skare står de ude foran fængslet og råber på hævn. Men et sted derude findes der heldigvis en mand, der gerne vil snakke med Charlotte. Det er Frank Nitzche (Aidan Quinn). Han bliver hende en sand ven, selv om hans motiver i begyndelsen er decideret lumpne. Han lever nemlig af at kontakte dødsfanger mhp. at sælge deres breve. Og der ville være ikke så få penge at hente, hvis han kunne få fingre i en berømt barnemorders sidste tanker - hendes "dødsbrev".
Da Frank første gang besøger Charlotte i fængslet, skifter filmen intensitet, forudsigeligt, men tiltrængt. Frank bliver forvandlet. Involveret. Han får et stadigt større behov for at finde ud af, hvem hun er, og hvorfor hun skal miste livet. Langsomt trevles Charlottes historie op. Franks makker i dette opklaringsarbejde bliver den søde forsvarsadvokat (Kelly Preston). De hjælpes ad med at finde frem til Charlottes søster, som på en eller anden måde har noget med kidnapningen og mordet at gøre. Dækker Charlotte over hende, fordi Charlotte engang svigtede hende fatalt? Det skal vores superdetektiv med det bedrøvede blik nok finde ud af.
De bedste scener i filmen er møderne mellem Charlotte og Frank. Dér bliver figurerne i en dybere betydning til mennesker, og specielt Connie Nielsens afklarede, forpinte og erotiske spil virker overbevisende (hvis man ellers kan forestille sig en sådan blanding). Men som helhed er filmen ret mislykket. Der er så meget, der ikke bliver nuanceret. Charlottes tvetydige følelser ved tanken om en mulig frifindelse bliver lige antydet, men ikke fulgt til dørs. Franks (overdrevent hurtige) forvandling til good guy er lige så uvedkommende, som den er uproblematisk. Forsøget på at skildre lokalsamfundet som en blanding af folk, der rigtigt er nede på jorden (this is how we do things around here) og rabiate, afstumpede dødsstraf - tilhængere er ikke imponerende.
Den råbende forsamling uden for fængslet opfører sig mildt urealistisk og virker som en gruppe mærkeligt komiske statister. Som om instruktøren har tænkt, at sådan nogle fanatiske horder må vi have med i en film om dødsstraf, skyld og vrede. Bille Augusts politiske kommentar til the capital punishment synes fejlslagen, i hvert fald går denne straffeform ram forbi, når tilhængerne af den kun bliver fremstillet som bøvede, kyniske og indskrænkede bonderøve.
Return to Sender er ikke en typisk Bille August- film, og det er i princippet fint nok. Instruktøren har naturligvis lov til at lave noget helt nyt og lade det foregå i et miljø, han aldrig har beskæftiget sig med før. Men det er - trods det dramatiske emne - blevet til en jævn, lidt rodet film, hvor det er svært at få øje på det særlige touch. Hvad enten dette nu var dansk, europæisk, August'sk eller bare nyt.
Se spilletider.
Foto: Rolf Konow
