En samling af 11 smukke og velskrevne noveller, der formår at bringe glæde og indsigt med deres simple almengyldige betragtninger over livet, kærligheden, historien og døden, og som samtidig er billeder på et kinesisk hverdagsliv, hvor folket stadigt er mærket af kulturrevolutionen. Noveller om, som han selv skriver i 'Om regn, sne og andet' at "Ikke alt i livet er smukt. Det rummer både smerte og stræben, og lykke når du har overvundet fortvivlelse."
Det er 11 meget forskellige noveller, der alle handler om mennesker et sted i livet; på bryllupsrejse, i regnvejr, på besøg etc., som igennem dialog, beskrivelser eller tanker kommer tæt på mennesker og deres ofte for andre enkle dagligdags oplevelser.
Der er novellen, der har lagt navn til samlingen, om en mand, der mindes sin bedstefar ved at købe en ny fiskestang til sin for længst afdøde bedstefar. Han sidder under en fodboldkamp i fjernsynet og mindes sin bedstefar, og deres fortid. Fortid og nutid bliver blandet og fører os tilbage til hans barndoms-jeg.
En af samlingens mest gribende noveller er Krampe, der handler om en svømmer, der lammes af kramper, da han er ude at svømme langt fra land. På 6 sider skaber han et billede af angsten for at dø og viljen til at overleve, så fangende fortalt, at man må vende siderne med tilbageholdt åndedræt.
Der er ingen decideret rød tråd gennem novellerne, men det gør egentlig heller ikke så meget. Hver novelle kan fint stå for sig selv! Dog er alle historierne tydeligt mærket af den kinesiske kulturevolution, som forfatteren også selv har haft tæt inde på livet. Særligt novellerne Venner og På den anden side af floden går mere direkte ind i denne problemstilling.
I Venner mødes to ungdomsvenner igen, og fortæller hinanden om de grusomme oplevelser de har haft under kulturrevolutionen, men hvor de alligevel formår at bevare modet - et træk der går igen i alle novellerne - som det står direkte i en af de sidste sætningen i novellesamlingen - "Det er skønt at leve. - Mon ikke, og ikke mindst når man er så heldig at redde sit skind, sagde jeg".
Og i På den anden side af floden, hvor novellens fortæller rejser tilbage til den egn, han var forvist til under kulturrevolutionen og genser sin gode ven og støtte Sekretær Fang, der har besejret ensomheden; en ensomhed som fortælleren ikke har formået at bryde: "Du burde leve som han gør. Du troede han var ensom, men han har besejret ensomheden. Han hører virkelig hjemme her, rummer bjergets væsen i sig. Han har slået rødder i en dyb klipperevne og er vokset til et stateligt træ. Men du, du flyder rundt som en korkprop. Du har ganske vist dine barndomsminder, men du har ikke et sted du kan kalde din hjemstav." .. "Du har kun en etværelses på fjorten kvadratmeter at føle dig hjemme i. Korridoren er fælles med naboerne. Uden for hver dør står et komfur, og alle synes at naboen komfur tager for meget plads op Din kone skændes ikke med dem om den slags, men hun skælder nu og da dig ud. Det er kun din lille datter som elsker dig. Du er din datters far og din kones mand, og I lever på fjorten kvadratmeter. Sådan er det." .
Gau Xingjian er født i 1940 i det østlige Kina, og har i sine unge år lidt under kulturrevolutionen gennem sin tvungne omskoling på landet med hårdt fysisk arbejde. Han er i dag fransk statsborger og fik i 2000 Nobelprisen i litteratur for et værk af universel gyldighed, bitter indsigt og sproglig sindrighed. En pris han fuldt ud kan lever op til - tænk at kunne fange et kort øjeblik i menneskers liv på så få sider, det kræver virkelig evner!
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Gau Xingjian: Dengang jeg købte en fiskestang til min bedstefar
Originaltitel: Gei wo laoye mai yugan
Forlag: Gyldendal
Sider: 168
Udgivelsesdato: 17.08.2005
ISBN: 87-00-49876-9
