Flere nyheder

 
Litteratur
De små juler

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
De små juler
Man. 28. nov. 2005

Gitte Schou Hansen har lavet endnu en bog med ideer til hjemmelavet julepynt - faktisk er det den 11. i rækken, og det er bestemt ikke gået ned af bakke. Bogen er et sødt lille indspark i juletiden til at lave julepynt med børnene.

Modellerne er alle relativt børnevenlige, og der er mange variationsmuligheder indenfor de forskellige modeller. Der er julesokker, snefnug, Rudolf Rensdyr, søde julenisser, hjertemus, englepiger, fine stjerner, nisser og adventslys, julekort, kagefigurer af kork og karton og meget mere.

Vejledningerne og arbejdstegningerne gør det nemt at anvende bogen, selvom man nok alligevel skal have en vis alder for at kunne lave tingene selv. Men selv helt små børn kan være med til de fleste af tingene - bl.a. er der snekrystaller af piberensere og julekort og gavemærker med perlepynt. Ved mange af modellerne kan man gøre god brug af figurudstansere (Cut-Outs), som også er introduceret i bogen. Men ellers er der mest brug for saks og julehumør.

Materialerne er alle nogen, der er kendte af de fleste børn - pap, filt og perler. Der er brugt rulleøjne til en del af figurerne, hvilket er en sød fornyelse og med til at bringe karakter til julefigurerne. Bagerst i bogen er en kort forhandlerliste med hjemmesidehenvisninger - hvor man blandt andet kan finde de kulørte kartoner med prikker, striber og tern, der går igen i figurerne gennem bogen.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Gitte Schou Hansen: De små juler
Forlag: Aschehoug
Sider: 72
Udgivelsesdato: 01.10.2005
ISBN 87-11-16907-9