I forordet til sin biografi om Fjodor Dostojevskij beskriver Knud Hansen sit formål som "at meddele hvad en almindelig læser, uden æstetiske og videnskabelige forudsætninger, har fået ud af at granske hans [Dostojevskijs] værker". Som sagt så gjort. "Dostojevskij" fra 1973, som Gyldendal har genudgivet i år, er en biografi, hvor biografen bredt formidler sin dragning mod Dostojevskijs verden. Han gør det uden at være belærende og på en måde, så man mærker hans personlige berørthed af Dostojevskijs psykologiske og teologiske indsigter. Det naturlige og ukunstlede sprog synes at ligge Knud Hansen lige for. Det kan man næsten se på de enkle titler i hans forfatterskab - "Dostojevskij", "Søren Kierkegaard" (1954), "Mefistofeles" (1986).
Biografien handler om Dostojevskijs liv og værk, med en meget stor vægt lagt på værk. Knud Hansen virker først og fremmest som guide til Dostojevskijs roman - og tankeverden. Konkrete livserfaringer bliver kun nævnt, når der kan spores en vigtig forbindelse til romanerne. Et eksempel er Dostojevskijs mangeårige ophold i sibiriske tugthuse, der bliver nævnt, fordi det i følge både Hansen og Dostojevskij dannede grundlaget for forfatterens kærlighed til lidenskaben i det russiske folk. Det særlige forhold til folket lyder som en grundtone i de fleste af Dostojevskijs romaner.
At læse Knud Hansens Dostojevskij-biografi er at få indsigt i de sider af tilværelsen, der trickede Dostojevskijs skaberkraft: menneskesindets mysterium, ønsket om at være god, der kan stå side om side med et ønske om at være ond, forfatterens personlige livslange vekslen mellem tvivl og tro, den momentvise fornemmelse af al tings sammenhæng.
Knud Hansens behandling af værkerne tager ofte afsæt i enkelte personer. Han kommer flere steder i biografien ind på, at Dostojevskij betragtede mennesket som en uløselig gåde. Noget man aldrig kan blive færdig med at undre sig over eller kan afsløre til bunds, som de naturalistiske forfattere ville gøre. Og netop i den ånd præsenterer Knud Hansen forfatterens persongalleri. Den enkelte karakter bliver aldrig helt gennemskuet og gjort færdig. Der bliver ved med at dukke nye sider op, og derfor må Knud Hansen vende tilbage til de samme personer igen og igen. Han forholder sig til Dostojevskijs samlede værk som en dygtig filmklipper til sin råfilm, dvs. med et suverænt blik for at plukke ud og føre sammen, sådan et der opstår en ny helhed.
Ét af fortrinnene ved Dostojevskij-bogen er Knud Hansens parafraserende stil. Scenerne i romanerne parafraseres ofte så meget, at man bliver i tvivl om, der er tale om direkte citater. Det er en forfatterskabsgennemgang, der m.a.o. ligger meget tæt på de enkelte værker. Knud Hansen forlader sjældent det primære, Dostojevskijs fiktion, ret længe ad gangen. Han har fokuseret på en sparsom, men omhyggeligt udvalgt sekundærlitteratur. Vi får således små strejftog til bl.a. Kierkegaard og til Grundtvig, men kun hvor de er umiddelbart interessante i forhold til Dostojevskij.
Knud Hansens biografi om Ruslands største forfatter er ikke en udtømmelig videnskabelig the ultimate Dostojevskij - afhandling. Den åbner snarere for læseren en sprække ind til uudtømmeligheden i Dostojevskijs værk. Styrken ved biografien er ikke mindst, at man som læser kommer til at føle sig utrolig godt hjemme blandt de russiske romanpersoner fra 1800-tallet, samtidig med, at man helt og aldeles bevarer lysten til at åbne hver enkelt roman og lade sig opsluge.
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Knud Hansen: Dostojevskij
Forlag: Gyldendal
Sider: 464
Udgivelsesdato: 01.08.2005
ISBN: 87-02-04050-6
