Flere nyheder

 
Litteratur
Blæksprutten 2005

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Blæksprutten 2005
Man. 30. jan. 2006

For 117. gang forsøger en samling af de mere garvede hoveder ud i tegnekunsten og tekstforfatningen at lave en sammenfatning over året, der gik, på bare 48 sider.

Her kan man læse om de begivenheder, som prægede året, og ikke mindst samtaleemnerne i 2005. Det var jo ikke mindst 200-året for H.C. Andersens fødselsdag, hvilket blandt andet blev markeret af en skandaleombrust koncert i Parken og en udpræget mangel på økonomisk styring.

Året var også præget af fødslen af en ny tronarving, nedslidte skinner med deraf følgende forsinkede tog, diverse uheldige og underholdende udsagn og afsløringer om diverse politikere samt hændelsesforløbet omkring Hans Ø!

Blæksprutten giver en lidt mere humoristisk indgangsvinkel på mange af de historier, der har været fremme i medierne i 2005, rigt illustreret af tegninger inspireret af alle disse begivenheder.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Blæksprutten 2005
Forlag: Gyldendal
Sider: 48
Udgivelsesdato: 09.11.2005
ISBN: 87-02-4094-8