Flere nyheder

 
Litteratur
Når børn får stress

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Når børn får stress
Ons. 26. apr. 2006

Endelig en brugbar bog om børneopdragelse, hvor man ikke sidder tilbage med en irriterende følelse af, at forfatterne ikke har meget tilovers for forældre og deres børn.

Mange børn er i dag belastet af stress - dvs. børn der ikke trives, fordi der er en ubalance i barnets eller familiens liv. Bogen er en videregivelse af viden og erfaring omkring stress hos børn, og ikke en bog med færdige forskrifter. Men den indgang til området, at ethvert barn er unikt, og at der ikke findes nogen manual til børnefamilieliv eller opdragelse. Bogen virker derfor som forklaring og inspiration til børnefamilier, der vil løse eller forebygge, at deres børn ikke trives godt.

Forfatterne arbejder som henholdsvis psykolog for børn, familiekonsulent på børnepsykiatrisk- og almen børneafdeling og sygeplejerske på en børneafdeling, og de har således alle dagligt problematikker om børn og børns trivsel tæt inde på livet.

Et væsentlig udgangspunkt for bogen er inddragelsen og nærværet med børnene. De skriver bl.a.: Børn har brug for at mærke deres forældres nærvær og omsorg, mærke at de er væsentlige og betydningsfulde individer i familiens fællesskab uanset hvor lille familien er. At der er tid og rum til leg, latter, alvor og praktiske opgaver, hvor de i samværet med forældrene kan mærke betydningen af deres indsats. Det er ikke altid de store forkromede ting, man behøver at foretage sig sammen, og på den "rigtige måde", det væsentlige er at børnene føler at de hører til som et naturligt og vigtigt led i familiens "kæde".

I 3 cases belyses tre hovedgrupper af tilknytningsmønstre og illustrerer forskellen på trygge børn og børn med utrygge tilknytningsmønstre. Casene adskiller sig fra andre cases i andre børneopdragelsesbøger ved, at man følger et barn bl.a. gennem forskellige tillidspersoners øjne (forældre, pædagoger, lærer) og på forskellige tidspunkter i barnets liv hhv. i børnehaven, i skolen og som teenager. Dette giver en god forståelse for den store betydning forældre har i at forme deres børns liv.

Når børn får stress er en god bog, der beskriver nogle af de vigtige faktorer, der kan påvirke børns trivsel og balance, og som kan være med til at fremkalde stressreaktioner hos børn - så man som forældre gennem en større forståelse og indsigt er bedre rustet til at afhjælpe børns stress.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen, Lisbeth Lenchler-Hübertz: Når børn får stress
Forlag: Aschehoug
Sider: 233
Udgivelsesdato: 21.04.2006
ISBN: 87-11-26104-8