Flere nyheder

 
Litteratur
Kunsten at slagte en trøje

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kunsten at slagte en trøje
Tir. 30. maj 2006

"Kunsten at slagte en trøje" handler om genbrug af gamle uldtrøjer. Katarina Brieditis og Katarina Evans har i Sverige startet projektet Do Redo, der omfatter workshops og udstillinger om genbrug og forandringer.

I denne bog tages der specielt fat i uldtrøjer, og hvordan og til hvad man kan genbruge dem. Det drejer sig om at skyde hjertet op i livet, glemme alt hvad din mor fortalte dig om behandling af den slags tøj, vask den ved 60 grader så den krymper og filtrer sammen og find så saksen frem og klip løs!

I bogen er der vist mere eller mindre kønne eksempler på ting, man kan lave af gamle uldtrøjer, blandet med eksempler på genbrugsting, man har fundet fra gammel tid.

Efter sigende signalerer genbrugsstilen, som med et fint ord kaldes vintage, en livsstil, der signalerer personligt overskud og miljøbevidsthed, og det er da ikke så dårligt at signalere den slags, hvis det ikke lige var, fordi at meget af tøjet ser så utroligt kikset ud. Der er dog enkelte lyspunkter, f.eks. er flere af nederdelene ret flotte, og nogle af vanterne er heller ikke helt dårlige, så det handler måske om at kunne se mulighederne i de gamle trøjer, man har, og så talent nok til at få lavet noget, der er pænt.

En ting er sikkert, du risikerer ikke at støde ind i en med præcist det samme tøj på.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Anna-Stina Lindén Ivarsson, Katarina Brieditis og Katarina Evans: Kunsten at slagte en trøje
Forlag: Borgen
Sider: 96
Udgivelsesdato: 21.04.2006
ISBN: 87-21-02802-8