Flere nyheder

 
Litteratur
Jordnært

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jordnært
Fre. 14. jul. 2006

Bogen "Jordnært" handler om, hvad man skal tænke på, når man anlægger bede i haven, både når der skal etableres et helt nyt bed, og når et eksisterende bed skal have en ansigtsløftning. Der er ikke ret mange konkrete eksempler, bogen er mere ment som en bog fyldt med en masse faglig baggrundsviden, som man selv skal finde ud af at anvende i lige præcis den situation, man selv står i.

En stor del af bogen bruges på oversigter over planter, dels efter hvilke vokseforhold de behøver, dels efter blomstringstidspunkt og dels efter blomstringsfarve.

En anden god ting ved bogen er, at den gennemgår forskellige problemstillinger, man kan komme ud for i en have, samt mulige løsningsforslag. Der er også forslag til brug af andre ting end planter som dekorative elementer i haven, f.eks. en bænk eller et fuglebad.

Herudover er der anvisninger på, hvornår man skal udføre de forskellige opgaver i haven, som f.eks. at kalke jorden, beskære eller flytte planter. Man kan også finde tips til at få sine planter til at overleve ferien.

Hvis man som haveejer virkelig tænker over, hvordan bedene anlægges, og hvilke planter man bruger, kan denne bog være vejen til den næsten vedligeholdelsesfri have, som de fleste drømmer om

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Yvonne Dengin & Nina Dreyer Hensley: Jordnært
Forlag: Aschehoug
Sider: 200
Udgivelsesdato: 24.05.2006
ISBN: 87-11-26763-1