- Generalen som var Frankrig.
"Bogen er tænkt som et første skridt på vejen ind i den verden, som de Gaulle og gaullismen var og er." Sådan afslutter svenskeren Knut Ståhlberg sin biografi om Charles de Gaulle, manden der under Anden Verdenskrig repræsenterede det kæmpende Frankrig. Og som den 18. juni 1940 fra et radiostudie i London indledte den franske modstandsbevægelse med ordene om, at den franske modstands flamme ikke måtte slukkes. Der er gået mange tusinde liter blæk til at beskrive de Gaulles løbebane, men det har oftest været fransk, engelsk eller amerikansk blæk. Her leverer Ståhlberg en fin introduktion til skandinaviske læsere.
Man kan sige meget banalt, at de Gaulle har haft et spændende liv. Han er en skikkelse, der rager højt op i international politik i 1900-tallet, og han er utvivlsomt Frankrigs mest markante politiske personlighed i dette århundrede. At skrive en biografi om de Gaulle må på én gang være et taknemmeligt og utroligt krævende arbejde. Taknemmeligt fordi der er så meget drama at berette om. F.eks. den heroiske kamp for at organisere fransk modstand og blive anerkendt af krigens andre store mænd, Churchill, Roosevelt og Stalin, den blodige uafhængighedskrig i Algeriet og den aldrende de Gaulles vanskeligheder ved at forstå, hvad det var, studenterne egentlig ville opnå i maj '68. Men altså også et krævende arbejde, fordi man skal finde ud af at begrænse sig, når der er så uendeligt meget at skrive om. Og mange andre der har skrevet før én selv, mere end fem tusinde bøger hævder Ståhlberg selv.
Ståhlberg holder sig tæt til de Gaulle som politiker og militærmand. Bogen er inddelt i tre hovedafsnit, hvor det første og længste handler om de Gaulles kamp for at vise, at nationen Frankrig stod for noget andet end det samarbejdsvillige regime i Vichy. Næste afsnit dækker tiden, hvor de Gaulle i slutningen af 50'erne vendte tilbage til fransk politik og var en vigtig brik i spillet om Algeriets selvstændighed i 1962, og det sidste afsnit tegner et billede af de Gaulles tid som den 5. Republiks første præsident (1958-69). Biografier har det tit med lidt for ivrigt at skabe helheder i en virkelighed, der måske ikke er så hel. At mytologisere. Men jeg synes faktisk, at Ståhlberg er en tand for asketisk i den henseende. Han måtte gerne have digtet lidt mere med. Kommenteret og gættet. I stedet er biografien sine steder en anelse for slavisk gengivende. Så holdt han den tale, så besluttede han at kontakte den general for faldskærmstropperne og så foretog han den rejse til Libanon.
Da jeg kom til afsnittet om studenteroprøret i Frankrig i maj '68, der i Frankrig nærmede sig en vaskeægte revolution, tænkte jeg, at det var rart at få lidt udenoms historiefortælling. Her forlader Ståhlberg nemlig for en kort stund den snævre beskrivelse af de Gaulles gøren og laden til fordel for den omgivende verden - i det her tilfælde altså de heftige kampe på barrikaderne i Paris. Den franske ungdom var ved at gøre op med en stiv og hierarkisk samfundsstruktur, en struktur som de Gaulle på mange måder stod for, selv om han var vellidt. Sådanne velbegrundede svinkeærinder, måtte biografen godt have haft nogle flere af for min skyld. F.eks. kunne jeg savne mere baggrundsstof om, hvorfor Roosevelt i den grad blev ved med at modarbejde de Gaulle og hans sag, i stedet for at modarbejde marskal Pétain i Vichy.
Det er en velskrevet bog. Fuld af korte effektive sætninger som Han stod alene. Trods de ovenstående forbehold er den meget værd at læse, hvis man ønsker et indblik i de Gaulles omskiftelige liv og dermed i nyere fransk historie. Det forhold at én mand for mange mennesker kunne være Frankrig eller i det mindste symbolisere det, er et spændende fænomen i sig selv og bliver godt belyst. Knut Ståhlberg får meget fint vist, hvor enorm en betydning de Gaulle må have haft som redningsplanke for Frankrig og som repræsentant for nationens ære og storhed.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Knut Ståhlberg: De Gaulle - generalen som var Frankrig
Forlag: Borgen
Sider: 472
Udgivelsesdato: 29.09.2006
ISBN: 87-21-02718-8
