Flere nyheder

 
Litteratur
Sofie Fehår

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Sofie Fehår
Tor. 12. okt. 2006
Mit hus - Lige til at folde ud!

Det er Sofie Fehårs fødselsdag, og selvfølgelig holder hun en fødselsdagsfest sammen med sine venner, og det bliver den mest fortryllende fødselsdag nogen sinde i hendes pastelfarvede, glimmerfyldte hus, der gemmer sig i bogen. Med let hånd og to små sløjfer folder Sofie Fehårs 3 etagers hus sig ud med 10 værelser med sjov og overraskelser.

Sofie Fehår og hendes hus er så lyserøde og fyldt med glimmer, at man næsten får kvalme.. og historien er lige så sukkersød som huset, men de små piger sluger det råt! Herhjemme har huset allerede givet mange timers leg, og så må man som forældre jo bøje sig - det er lyserødt og det virker!

Selve huset er ganske solidt, og selvom nogle af flapperne og de små kort nok forsvinder eller går i stykker med tiden, så virker det til at holde ganske godt. Og så er der en (lyserød) kuvert klistret ind i bogen, hvor Sofie Fehår og hendes 3 venner kan være, når de ikke bliver leget med. Selv figurerne kan man få til at stå på bordet, men de står ikke så godt i huset - det er for ustabilt, men det ser ikke ud til at være nogen hindring for legen.

Kender man ikke Sofie Fehår er det lidt som at blive kastet ned i en ny verden - og der mangler her lidt baggrundshistorie for bogen, udover at der er tale om feer fra Lille Blomsterby. Men også det kan det lyserøde islæt overtrumfe - og historien, der fylder 5 sider, er også lige til små pigers drømmeunivers..

"Det er dig der har gjort den fortryllende! Sagde Bellis. Man har kun gode venner, hvis man selv er en god ven. Og det er venner, der gør alle fester fortryllende."

En kæmpe anbefaling, hvis man vil have lidt lyserødt underholdning til piger fra ca. 4 år.. og fordelen i forhold til et dukkehus er, at det kan klappes sammen og stilles i reolen uden større problemer, når de er færdige med at lege med det.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Emma Thomson: Sofie Fehår. Mit hus - Lige til at folde ud!
Forlag: Borgen
Sider: 6 + et 3-etagers fold-ud hus
Udgivelsesdato: 12.10.2006
ISBN 87-21-02823-0