Danske Pinboys debuterer med energisk og sprudlende emocore, bygget op omkring stærke vokalharmonier, kontante guitarer og en tørt, huggende rytmesektion. Alt sammen leveret med en sprudlende spilleglæde og overskud, så det er en ren fornøjelse.
Lad det være sagt med det samme; århusianske Pinboys har ikke skabt et dybt originalt album, der vil vække opsigt i og uden for landets grænser af den grund. De fem østjyder forsøger ikke at spille rock, eller pop-punk som de selv kalder det, på en ny og progressiv måde. Derimod går de til makronerne med tydelige referencer til den eksisterende rockscene, som den har set ud i især USA de seneste 10-15 år, men med en usædvanlig vellykket sans for den gode og vedhængende melodi, flot leveret af Jakob Thalund Møller (vokal & bas) og Anne Kalstrup, som i fællesskab og hver for sig skaber dynamik og kvalitet med ganske få og enkle midler. Simon Kalmar Poulsen og Bo Tolstrup Jensen leverer et konstant, effektivt og fremaddrivende massiv af guitarer, der både mestrer det enkle og det melodiøse, der kan få fyret op under enhver halvslatten fest med klassiske riffs fra firsernes Heydays. I baggrunden tæver Anders Johnsen sine trommer med en frisk og overbevisende enkelhed, som mange show-offs kunne lære noget af.
Bandet nævner selv klassiske bands som AC/DC og Iron Maiden som nogle af deres inspirationskilder, men der er også masser af inspiration fra eksempelvis engelske Senseless Things og energi og refræn fra amerikanske Green Day og Bad Religion. Der er dog ingen tvivl om, at Pinboys bygger meget bevidst videre på den klassiske rocks dyder, uden at forsøge at skabe et nyt sæt rammer for deres melodiøse såkaldte pop-punk.
Albummets første track "My Everlong" starter lige på og hårdt med huggende guitarer, understøttet af effektive trommer, der kan få selv en tidehvervspræst til at vugge med foden, efterfulgt af de to vokalers varierede og stærkt forankrede udtryk. Nummeret skifter jævnligt gear, men aldrig kadance, og netop bandets evne til hele tiden at modulere melodi og tempo, uden at miste grebet om de helt enkle midler, gør Pinboys til et spændende bekendtskab. Egentlig bliver denne evne til at modulere og variere typisk for hele albummet, og der er faktisk ikke et eneste svagt nummer, der falder ved siden af. Tværtimod er numre som "Dead Reasons", "Tonight" og "The End" bragende gode rocknumre, der spiller lige op med det bedste inden for genren.
Hvis Pinboys var endnu et band fra downtown LA, ville man så overhovedet lægge mærke til dem? Muligvis ikke, men det er for så vidt også ligegyldigt. Pinboys har spillet et utal af koncerter i ind- og udland siden de blev dannet med den nuværende besætning i slutningen af 2003, og der er tale om et yderst kompetent band, som tydeligvis forfølger sin egen lyd og musik med en dedikation og vilje, der afspejler dét, som det hele vel handler om i den sidste ende: At tro på det man laver, og udføre det med al den gejst og talent, man kan præstere. Pinboys har alle disse ting til fulde, og det er dét, der gør forskellen på det vellykkede og det flade.
Pinboys får fem stjerner, ikke for et ekstraordinært og nyskabende album, men for bandets stilrene og overbevisendes rock, der sprudler så meget af en ægte lyst til at levere varen. Varen bliver leveret, og måden den bliver leveret på er alene et par stjerner værd!
Det bliver rigtig spændende at følge bandet på deres kommende turné, og jeg tør garantere for et show, der ikke stopper ved scenekanten.
Udgivet på Iceberg Records.
