Flere nyheder

 
Teater
Be-Bob-A-Lula

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Be-Bob-A-Lula
Man. 19. mar. 2007

Forestillingen Be-Bob-A-Lula handler om et amerikansk TV-show, der rejser rundt i USA med et tema, som minder om "Idols" eller "stjerne for en aften". Unge, nye talenter optræder for et publikum, der også stemmer om hvem, der skal vinde showet. Det er i hvert fald meningen, at det skal foregå sådan. Men som handlingen skrider frem, bliver det klart, at der manipuleres groft bag kameraerne.

Der manipuleres både med de unge mennesker og med publikum rundt om i stuerne. Det man ser på fjernsynet er slet ikke det samme som virkeligheden!I denne udgave af Be-Bob-A-Lula, lægges der ikke ret meget vægt på historien. Det drejer sig hovedsagligt om at få fyret en masse gode sange af. Det gør de medvirkende til gengæld så godt, at hele salen rocker med. Peter Belli fik lige vel meget scenetid, men det var der tilsyneladende mange, som var godt tilfredse med. Det kriblede til gengæld i nakken, da Christoffer Brodersen sang "The great pretender". Pigernes stemmer gik klart og tydeligt i gennem i forhold til musikken, mens det feks. (især i begyndelsen) var meget svært at høre, hvad Peter Belli sang.

Der er masser af skønne hits i forestilling, som kan nævnes i flæng: "Teenager in love", "Stupid Cupid", "Why do fools fall in love", "Sweet Nothings", "Dream lover" og mange flere. Det er lige til at blive i godt humør af. Alle de skønne dansemoves fra 50'erne og 60'erne, som bliver udført på scenen, giver en lyst til selv at komme op og svinge træbenet.

Man har valgt med opsætningen næsten udelukkende at fokusere på musikken. Så det er for at blive underholdt med en masse god musik, at man skal tage ind og se denne udgave af Be-Bob-A-Lula.
Hele sceneopsætningen og valget af medvirkende gør at selve handlingen bliver en biting og kommer til at virke lettere usammenhængende. Man har valgt at den kvindelige hovedperson, Sue Bradley (Sofie Lassen-Kahlke) skal være mere sød og uskyldig end manuskriptet ellers lægger op til. Man har også valgt at satse på en happy end, hvor de unge elskende får hinanden. Begge valg matcher godt med musicalgenren, men får handlingen til at fremstå mindre skarp.

Se spilletider