Engelske The Mission har, siden de blev dannet i 1986, skiftet medlemmer adskillige gange og udgivet en lang række succesfulde plader. Og bandet har hele tiden haft en enorm og trofast fanskare, der har fulgt med i alle op- og nedturene. Nu er de tilbage med deres første regulære udspil siden "Aura" fra 2001.
Wayne Hussey og Craig Adams spillede henholdsvis guitar og bas i stilskabende og nygotiske Sisters of Mercy, da de besluttede at danne deres eget band og træde ud af den massive skygge, som Andrew Eldritch kastede fra scenens podium. Et fornuftigt valg, for nydannede The Mission skabte med deres første udspil "God's Own Medicine" et koncentrat af de fine kvaliteter, der fandtes i Husseys hypnotisk svævende guitarspil, og ikke mindst Adams' karakteristiske og inciterende bas, der gik rent ind i dansemellemgulvet på det sortklædte London i midten af firserne. Resten af verden fulgte snart efter.
Det viste sig hurtigt, at Wayne Hussey ikke kun var en habil guitarist, men også en fantastisk sanger, der beherskede det drømmende poetiske sprog og løftede bandet op på sublime højder med numre som blandt andre "Garden Of Delight", "Severina" og "Serpent's Kiss".
Med albummet "God Is A Bullet" har Hussey samlet et fornemt selskab af tidligere medlemmer samt andre, der på forskellig vis har været involveret i bandets fortid. Således optræder bl.a. tidligere guitarist Simon Hinkler og Julianne Regan og guitarist Tim Bricheno fra All About Eve. Julianne Regan har tidligere optrådt på eminente klassikere som "Severina" og "Beyond The Pale", med en forførende sirenesang, der har suppleret Husseys spil på elegant vis.
Julianne Regan lægger også ud på albummets første skæring "Still Deep Waters" med en melankolsk klagesang, som et varsel om fortidstunge og hemmelige længsler. Desværre er det en relativ kort sekvens, vi får med Julianne, bortset fra lidt baggrundskor på nummeret "Aquarius & Gemini", hvilket godt kan ærgre lidt, når nu hun er der. Men omvendt håber man jo også, at Hussey & co får vendt blikket fremad og ikke vader rundt i gamle dages lyd og koncept. Og allerede på den næste skæring viser Hussey både en ny melodiøs og skarp side af sig med "Keep It In The Family", der handler om noget så dystert som incest. En kontrastering, der skaber skarphed og kant på en overraskende måde. Stilen fortsætter med et groovy beat på "To Love & To Kill With The Very Same Hand", hvor guitaren med masser af phazer-effekt pløjer sig gennem en sang om parforhold med had og kærlighed som et grundlæggende vilkår.
I det hele taget er der på mange af numrene både smukke sangklange og typisk Hussey-spil i den kendte Mission-stil, men der er også tunge rytmer, fløjslette cello- og violinakkompagnementer, og en Rich Vernon på en tung og dyster bas, der ikke lyder helt som Adams' gamle slagvåben, men som alligevel fylder fodsporene godt ud.
Albummet slutter af med henholdsvis noget så engelsk som en hyldestsang til fodboldholdet Liverpool i "Drapped In Red", en sang om terrorismens skræmmende ansigt i verden i dag i "Absolution", og en afslutning i mol med slæbende guitarer, der giver et skræmmende og larmende exit i "Grotesque" om trangen til at forøve vold mod dyr.
Wayne Hussey er på banen med et fint varieret udspil med mange klassiske elementer fra det bedste ved The Mission, men manden har også et kæmpe ego både på scenen og i et studie, og det er her, han begrænser sig selv og bandet. Der er masser at hente for gamle fans, og et godt sted at starte for nye lyttere, uden at "God Is A Bullet" har de ekstraordinære kvaliteter som de tidligere udspil har haft.
Udgivet på Oblivion/Target Distribution.