Flere nyheder

 
Musik
Crippled Black Phoenix

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Crippled Black Phoenix
Man. 21. maj 2007

A Love Of Shared Disasters

Crippled Black Phoenix, som er et engelsk, musikalsk kollektiv, debuterer med første del af en trilogi, der bevæger sig ind og ud af både arkaiske og hypermoderne lydkollager. Med medlemmer fra bands som Mogwai, Gonga, Iron Monkey og udgivet på Geoff Barrows (Portishead) Invada Records, er der lagt op til et yderst komplekst og svært fascinerende musikalsk univers, der stiller krav til lytteren.

Kollektivets trip
Hvordan anmelder man et album, der aldrig får en gennemgående stil, som hele tiden nedbryder og genopbygger sig selv i et konstant modulerende og hypnotiserende tempo? CBP's debutalbum stiller unægtelig krav til lytteren med sit konstante afvekslende stilskift, der ender med at blive stilen i sig selv. Det kræver bare, at man lytter med på de præmisser og ikke forventer et "straight-forward" forløb med en række beslægtede numre. På den måde kan albummets koncept minde om nogle af de mere syrede Pink Floyd-projekter fra de tidlige 70'ere, uden dog på nogen måde at have en 70'er-lyd. Derimod er der mere tale om noget, der kunne ligne et afdæmpet lydeksperiment, hvor forskellige personer er inde over skabelsesprocessen og hver især momentant påvirker de enkelte passager, som igen på uforklarlig vis fletter sig ind i hinanden og ender med at fortælle en lang række korte musikalske essays. Når den sidste tone klinger ud, en tone, der for øvrigt blot er en monoton støj, sidder man tilbage med en følelse af, at man har oplevet noget, man ikke helt er klar over, hvad er. Er det blot ét langt trip, hvor musikken bevæger sig tilfældigt rundt, eller ligger der en nøje fulgt plan bag de komplekse mønstre?

Rejsen ind
Den forløsende oplevelse ved CBP opstår, når man har givet sig tid til at rejse ind i den mytiske, litterære moebus-verden af stemninger, lyd og tekst, og pludselig befinder sig på vej ned i en fascinerende maelstrom, hvor nederst den Forkrøblede Sorte Fugl Phønix langsomt er ved at ryste asken af sig og genopstår i al sin frygtindgydende og fængslende farlige skønhed.

Har man først begivet sin ind i CBP's verden, er der et hav af stemningsfyldte oplevelser, der leder lytteren rundt i alle sindets afkroge, hvor arkaiske følelser som vrede, kærlighed, heltemod og tab finder udtryk ved kombinationen af moderne instrumenter og teknik og en lige så oprindelig som tidløs brug af dybe korstemmer, der minder om sangen fra gregorianske munke. På den måde trækker CBP tråde fra bands som Sunn 0))), Swans og frem til hypermoderne electronica. Kun for pludselig at bryde ud i en simpel, elegisk sang med harmonika, piano og akustisk guitar. Netop som man troede, man havde fået tunet sig ind på konceptet, bliver det hele vendt på hovedet igen. Men aldrig uden at lokke til nye oplevelser. Man bliver hele tiden trukket rundt som ved en sirenesang, og man kan ikke løsrive sig, når først man er blevet fanget ind af de hvirvlende, hypnotiske ensembler, der hele tiden hyller sig i et sløret tyl, der kun viser dele af kroppen frem. Resten er op til fantasien, hvis man har den.

CBP er en moderne udgave af Ennio Morricone meets Nick Cave med et touch af vanviddet fra Swans og med en besnærende lyrisk åre, der både fængsler og fascinerer. Til dem, der har modet og lysten til at udforske CBP, ligger der mange spændende oplevelser forude. God rejse.

Udgivet på Invada Records/Target Distribution.