|
|
The Destruction Of Small Ideas
Kvartetten 65daysofstatic fra Sheffield i England leverer med sit tredje udspil en kulørt blanding af postrock, electronica og sfæriske eksperimenter, der gør dem fuldstændig umulige at sætte i bås. "The Destruction Of Small Ideas" er en tour de force gennem et viltert musikalsk landskab, der med sin instrumentale form også sætter sine egne begrænsninger.
Maratonrock
Tempoet er til tider hæsblæsende med guitarsløjfer, der guirlander sig ind og ud af det ene sætstykke efter det andet, alt imens trommerne hele tiden er en fod foran og i gang med det næste etapeløb. Man taber næsten pusten, men pludselig slår det hele over i piano og man bevæger sig i et svævende luntetrav, mens man spændt venter på, hvad der gemmer sig omkring det næste hjørne. Lydbilledet veksler fra tonstunge distortionguitarer til harmoniske klangflader med fløjte og synth, men det bliver aldrig rodet og uoverskueligt. Der er en stram komposition, der hele tiden holder numrene på skinner, og det er mere op til lytteren om konditionen er til, at man kan følge med.
Instrumental rock
Det er efterhånden et velkendt fænomen, at eksperimenterende progrock bliver spillet instrumentalt, subsidiært med vokal som en slags instrument, men det er ikke et nyt fænomen. Eksempelvis spillede hollandske Kong i 80'erne en instrumental metalrock, der satte nye standarder for især guitarernes og trommernes virkemidler, når der ikke var en vokal til at bygge nummeret op omkring. Men det er også her begrænsningerne ligger, og der er næppe mange, der med rette kan huske Kong i dag, men det var interessant at opleve.
65daysofstatic går skridtet videre og stilblander rocken med alle mulige andre elementer, og får på den måde integreret det instrumentale udtryk ind i en bred palet af forskelligartede virkemidler. Og det virker hos dem, hvor det ikke virker hos andre. Primært på grund af det konstant afvekslende tempo og stilskift, der hele tiden holder lytteren fanget i en krydsild af lydbombardementer. Men er man ikke indstillet på denne miks af samplede og live trommer, synthflader og korporlig guitarrock, risikerer man at miste pusten - og interessen - i projektet.
Industrial rock
Skulle man forsøgsvis beskrive 65daysofstatic må det være en slags industrial rock, der benytter sig af alle forhåndenværende midler til at skabe en på én gang opløftende og dyster rock, der i hvert fald aldrig bliver kedelig eller forudsigelig. Progressiv rock, når det fungerer bedst, men samtidig også et lydeksperiment, der sætter sine egne begrænsninger.
65daysofstatic kan opleves på Stengade30 fredag 25. maj.
Monotreme Records/Target Distribution.
