Fire år efter deres sidste megahit "Inferno" følger svenske Entombed op med deres niende fuld-længde, der følger op på EP'en "When in Sodom" fra juni 2006. Sytten år efter deres første udgivelse "Left Hand Path", der legede med satanistiske elementer og var med til at sætte svensk dødsmetal på verdenskortet, beviser bandet, at de stadig er leveringsdygtige i kontant, hårdt metal.
Dødsmetal
Titelnummeret som også er første skæring, viser spændvidden i det efterhånden rutinerede og teknisk set fremragende band, med kvalificerede guitarsoloer, riffs, et upbeat, der er kendetegnende for resten af albummet, og en sanger, der har den sjældne kvalitet, at man rent faktisk kan forstå, hvad han synger.
Stilen fortsætter på det efterfølgende "Masters of Death", og det bemærkelsesværdige ved stilen hos Entombed, er deres evne til at levere en gang dødshård thrash, der holder et kvalitativt uhørt højt niveau, samtidig med, at de formår at spille varieret og overbevisende. Vel at mærke to dekader efter, de var med til at cementere genren, og hvor langt de fleste bands fra dengang i dag ligger tungt begravet under satans sort muld.
Death'n'Roll
Entombed videreudviklede den dødsmetal, der var fremherskende sidst i firserne, og bandet fik et ry for at spille dødsmetal med guitarer som skærebrændere og med en totalt kompromisløs attitude og stil. I dag har Entombed kombineret attituden fra det mørke, satanistiske univers med en til tider groovy rock'n'roll, der tilfører dødsmetallen en umiddelbar lettere tilgang. Numre som "Warfare Plague Famine Death", "Serpent Saints" og "In the Blood" peger i retning af tidlig Black Sabbath, Slayer og Motörhead som inspirationskilder, hvilket faktisk fungerer rigtig godt. Hvordan fornyer man sig i dag? Man griber tilbage i tiden og kombinerer med en ny, frisk tilgang, hvilket Entombed er et godt eksempel på.
Dermed ikke sagt, at de svenske metalmænd er blevet et orkester, der kan spille op til enhver studenterfest, for der er stadig masser af okkultisme, dødsfascination, 666 og sodomi i teksterne, og guitarerne flænser stadig nervesystemet i stykker, hvis man er en smule anæmisk anlagt.
Dødsmetal som genre lever stadig i dag i bedste velgående, blandt andet fordi kompetente bands som Entombed er i stand til personligt at udvikle sig og stadig er i stand til at levere varen i en indpakning, der er aktuel samtidig med, at musikken indeholder de kraftfulde kalorier fra fordum styrke.
Candlelight Records/Target Distribution.
