Blackfield - Live in
Steven Wilson fra Porcupine Tree og israelske Aviv Geffen danner makkerpar i det, der startede som et musikalsk sideprojekt, men som efterhånden har trukket et lysende spor på den alternative indiehimmel med deres iørefaldende og melodiske melankoli. Koncerten i Bowery Ballroom, New York, er en sand perleparade med det bedste fra de to første albums "Blackfield" og "Blackfield II".
Et umage par
Når man lytter til musikken fra Blackfield, flyder det hele sammen i symbiotiske, nøje tilrettelagte melankolske og stemningsfyldte udtryk, der truer med at forsvinde ud i den store intethed, hvis ikke man satser hele butikken og kaster sig ud over klippekanten. Det er melodier, der desperat forsøger at fange det storladne, det evigt flygtende, det smertenstunge, men også den mest ophøjede og fortættede skønhed.
På scenen kommer først trommeslageren og slår takten an i et par minutter, før en langhåret hippie, som slående ligner en opdateret udgave af John Lennon med blondt pagehår, skarpe kindben og uindfattede briller, samler en guitar op og slår de første løse. Umiddelbart efter slentrer Aviv Geffen ind til sin makker og står som et udtalt modstykke med sin stive jaket, mascara og glimmer omkring øjnene og krukkede attitude. Som fra to forskellige tidslommer og kulturer mødes de to på scenen og glider ubesværet ind i musikken, og man forstår, hvilket sprog de har til fælles.
Steven Wilson behersker fra første glimt det enkle, ubesværede rock med masser af referencer til den amerikanske rockscene, der spænder lige fra Bruce Springsteen, når han er bedst, til Jeff Buckley og Ryan Adams. Avin derimod befinder sig et helt andet sted på spektret, og det er faktisk interessant at se, hvordan de supplerer hinanden på scenen og får det bedste ud af hver især - og lidt til. Der er ingen tvivl om, at Avin er multimusikeren, der spiller både guitar, bas, piano og synger med et repertoire, der trækker minder om en mere usleben og rå udgave af David Bowie som ung.
Koncerten
I løbet af det halvanden time lange show, leverer bandet som helhed en solid indsats, men der er ingen tvivl om, hvem der bestyrer butikken. Det interessante er at se, hvordan Wilson og Geffen giver hinanden plads på scenen, og hvordan de således tilsammen skaber et helt særegent musikalsk udtryk, der kommer stærkt til udtryk i numre som "Once", "Christenings" og især et af de sidste numre "Cloudy now" fra den første udgivelse.
Hvis man er til rock med folkelementer, uden at musikken egentlig er særlig genredefineret, vil man med denne dvd med Blackfield få noget af det flotteste og mest storladne, samtidig med at bandet skraber melodien ind til benet og leverer nogle ørehængere, der har ordet 'slidstærke' tatoveret på ryggen af sig.
Dvd'en
Optagelserne fra Bowery Ballroom er befriende faste i håndføringen, så man slipper for at blive rystet rundt på scenen som på MTV, når de er værst, og optagekvaliteten i det hele taget er flot på både billede- og lydsiden.
Når det så er sagt, må det siges, at det øvrige materiale på dvd'en i bedste fald er uinteressant - måske endda ligefremt overflødigt. Og det trækker lidt ned i en udgave, der kunne have haft noget interessant materiale, som man ellers ikke har adgang til.
Udgivet på Snapper/Target Distribution
