|
|
Nr. 186 afrunder den 40. årgang af tidsskriftet Kritik. Bladet er klædt i rødt, det er venstrefløjen, der er under lup. Hvad vil det sige at være venstreorienteret i dag? Politikere, journalister og akademikere giver svar. Det bliver en interessant diskussion, hvor bredden i indlæggene virkelig ægger til refleksion.
Men vanen tro har bladet også alt muligt andet til de videbegærlige. Og skønlitteraturen vies vanlig opmærksomhed.
For nu at lægge ud med noget af alt det andet i Kritik, nr. 186 kan vi konstatere en stor alsidighed i de første fire artikler. Allerførst skriver den svenske hundetegner, Lars Vilks, om relationel æstetik, der, som han forsøger at klargøre, er den rette betegnelse for hans berømte og berygtede kunstværk. Hans artikel er dog ikke særlig veloplagt og formår ikke at åbne læserens øjne for den specielle kvalitet ved hans tegning. Mette Mortensens "Krigen på billeder" starter ikke så fængende, men bliver det efterhånden. Kort fortalt diskuterer hun indebyrden af, at vi i stigende grad stilles over for soldaters mobil-billeder fra krige, som de selv deltager i. Det har, viser hun, tankevækkende konsekvenser for vores måde at opfatte krig på.
Dernæst skriver filosofilektoren, Kasper Lippert-Rasmussen, ret underholdende om konspirationsteorier. F.eks. er det ifølge forfatteren karakteristisk for en sådan teori, at de konspirerende parter på én gang tilskrives stor genialitet og stor dumhed. De må jo være geniale, når de har været i stand til at snyde alverden, men samtidig utroligt dumme, når de f.eks. "glemmer" at sætte stjerner på himlen i forsøget på at få det til at se ud som om, Neil Armstrong står oppe på månen. Endelig har professor i nordisk filologi, Annegret Heitmann, skrevet om den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose. Det virker ganske overbevisende, når hun påviser, at Sandemose på afgørende punkter gjorde op med den traditionelle nybyggerlitteratur, der gerne mytologiserede den skandinaviske emigration til Nordamerika omkring år 1900 som en på alle måder ny begyndelse.
Traditionelt indeholder Kritik også en række anmeldelser (kritikker) af nyere skønlitteratur. I dette nummer kan vi bl.a. læse, hvorfor Søren Schou ikke er så glad for Rifbjergs Hovedløs. Og hvorfor Marianne Stidsen til gengæld roser Kristina Nya Glaffey, der med Lykkejægere har tegnet et portræt af "dansken anno
Det forekommer relevant at spørge til venstrefløjen i dag, hvor klasseskel og marxisme synes at høre fortiden til. Kritik griber sagen an ved først at lade en vifte af danskere, hvoraf flere offentligt kendte, komme til orde. Her optræder de forholdsvist teoritunge indlæg (Malene Busk, Rune Lykkeberg..) side om side med mere dagligdags analyser (Christine Antorini, Manu Sareen..). Blandingen virker udmærket på læselysten og lysten til at blive klogere på dette problem. Skal man derimod, i et ellers interessant og bredspektret tidsskriftsnummer, klandre de to redaktører for noget, så bliver det for at have bragt deres egne oversættelser af henholdsvis en fransk (Caroline Fourest) og en engelsk (George Lakoff) tekst. Ingen af disse indlæg er særligt vægtige.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Frederik Stjernfelt & Lasse Horne Kjældgaard (Red.): Kritik, Nr. 186. December 2007
Sider: 136
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702059137
