Flere nyheder

 
Litteratur
Hovedløse spisevaner

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hovedløse spisevaner
Man. 28. jan. 2008




Hovedløse spisevaner er en glimrende bog for dem, der ønsker en mere videnskabelig tilgangsvinkel til de mekanismer, som bestemmer. hvor meget vi spiser. I bogen præsenteres læseren for en række forsøg med forskellige påvirkninger, som kan få folk til at spise mere eller mindre. Her er alle hypoteser om, hvordan det nok er, dømt ude, og alle resultater er dokumenterede ved forsøg.

Det er underholdende at læse om alle de forskellige forsøg der er foretaget på forskellige mennesker. Ind imellem kommer der nogle forsøg, hvor resultaterne virker så logiske, at det ikke burde være nødvendigt at lave forsøg, feks, hvis du har en stor pose m&ms, så spiser du mere, end hvis du har en mindre pose m&ms. Der er også mange forsøg, der viser det samme feks præsenteres et forsøg med små og store popcorn bægre som viser det samme som forsøget med m&ms, her er bare et lille tvist med at popcornene er uspiselige, men alligevel ryger der flest fra de store bægre.

Bogen er ikke ment som en ny slankekur, men er en samling af konkret viden, som er fremskaffet ud fra en række videnskabelig opstillede forsøg, som prøver at belyse hvilke udefrakommende ting som påvirker, hvor meget man spiser. Det virker meget overraskende at menneskets bevidsthed ikke opdager, om man spiser meget eller lidt. Kroppen er programmeret til at en portion mad gør den mæt, men den opfatter ikke størrelsen af portionen.

Det skulle med andre ord være muligt at undgå trælse slankekure, med masser af ting, man ikke må spise, ved simpelthen at skifte den store middagstallerken ud med en mindre, spise med en mindre gaffel eller drikke af en højt slankt gals i stedet for et lille og bredt. Ens vægt vil ikke falde så hurtigt, som hvis man var på en traditionel slankekur, men den ville falde uden at man bemærkede, at man gjorde noget for at slanke sig.

Omvendt, hvis det drejer sig om et ældre menneske eller et barn, som ikke vil spise, kan man bruge tricksene til at lokke dem til at spise mere ved at øse op på en stor tallerken, lade dem spise med stort bestik, tænde stearinlys, spille langsom musik osv.

Brian Wansink har også undersøgt, hvad det betyder at der spilles langsom eller hurtig musik under middagen. Betydningen af lysforhold, farver og selskabet ved bordet. Der er også et længere kapitel om, hvordan man kan præge sine børn til at ville spise grøntsager eller det modsatte. I det hele taget er der mange ting, som påvirker, hvordan og hvor meget man spiser. Ved at være opmærksom på alle de påvirkninger, man udsættes for, får man en større chance for selv at kunne styre, hvor meget der ryger indenbords, og man får en bedre chance for at kunne påvirke sin familie til at spise bedre.

Her er for en gangs skyld en bog om mad og spisning, som ikke prædiker askese, og som bygger på et solidt videnskabeligt grundlag i stedet for gætværk. Nyd det!

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Brian Wansink: Hovedløse spisevaner - hvorfor vi spiser mere end vi tror
Forlag: Borgen
Sideantal: 280
ISBN: 978-97-21-02976-0