|
|
På sit tredje soloalbum "Activism" træder islandske Thorir alias My Summer as a Salvation Soldier i karakter med en samling skramlede low-fi-sange, der langsomt, men sikkert kryber ind under huden og skaber uro. Med sin nøgne guitar, sin drengede klagestemme og et nærmest usynligt backingband er Thórir en poetisk pop-gejser af helt særlig karakter.
Fra fiskerleje til storbyjungel
Et sted på det vindomsuste Island voksede en dreng op i et barskt fiskersamfund på en af øens nordlige, afsondrede lejer, og som voksen drog han ind til den pulserende storby, Reykjavík, hvor han hurtigt etablerede sig som en af de vægtigste stemmer i øens musikalske undergrund på det etablerede label 12 Tónar.
Om det er den barske opvækst blandt skrigende havmåger, havvandsdryppende knudemænd, Tidehvervspræster og nøgne, rå klippefjeld, der danner baggrund for Thórirs hjemsøgte univers, vides ikke med sikkerhed. Men ét er sikkert; der er en indadvendt og dybt personlig klang i de pinte sange, der hele tiden kredser om manglende selvværd og det umulige projekt det er at leve op til andres forventninger. Man er konstant fanget i tilværelsens eksistentielle tomrum hos Thórir, og der er ikke mange lyspunkter, der viser vejen ud af det sjælelige klaustrofobiske rum, som sangene udgør.
Men noget andet er lige så sikkert; har man først forvildet sig ind i sangenes ruser, er man ubønhørligt fanget. Det er umuligt at ryste stemningerne af sig, og man drages længere og længere ind i det musikalske univers af elegiske klagesange, befolket af dysfunktionelle familier og farlige edderkoppedrømme, men altid med et stænk af håb ude i bræmmingen.
Hardcore low-fi
Stilen hos Thórir minder i genren om navne som Xiu Xiu og The Microphones, men ud over sit alter ego i My Summer as a Salvation Soldier, som foreløbigt har resulteret i debutudgivelsen fra 2004 I Believe in This, efterfulgt året efter af Anarchists Are Hopeless Romantics, er Thórir også engageret i to hardcore bands, et hip-hop band, et country trash band og sidst men ikke mindst det støjende Gavin Portland, der allerede har slået sit navn fast som et af Islands førende undergrundsbands.
I 2004 blev Thórir kåret som årets Newcomer ved de islandske Music Awards.
Endemisk mørke
Er man til low-fi og til stemningsfulde mentale undergrundssange, er der masser at hente hos Thórir. Når han er bedst, lyder han som en unplugged teenageudgave af J Mascis fra Dinosaur Jr., og slidbarheden i de skelettynde sange er lige så rock solid som de islandske fjelde og Neil Young, når han er mest nedtrykt.
Men måske er det i sidste ende alligevel de seks måneder om året uden andet end tusmørke, den bidende nordenvind og de sultglammende havfugle, der definerer Thórir som kunstner inderst inde. For i sidste ende er der kun Thórir på scenen, når alt andet er barberet væk.
Udgivet på 12 Tónar / Cargo Records
