Flere nyheder

 
Litteratur
Kritik nr. 187

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kritik nr. 187
Ons. 23. apr. 2008

Årets første udgave af tidsskriftet "Kritik" lader vanen tro en broget skare af forskere, journalister og kulturpersonligheder komme til fadet. Disse skriver især om litteratur, men også, ud fra filosofisk anskuelse, om noget så overordnet som kultur. Fælles for hovedparten af artiklerne i nr. 187 er, at de er højst interessante, og at de inspirerer læseren til selv at tænke videre.

På den blå bagside er trykt en lille causerende tekst om forestillingen om, hvad kunst er eller bør være. For så vidt er det en udmærket lille appetitvækker, der lidt på samme måde som DR2-programmet Smagsdommerne lægger op til en udogmatisk tilgang til kunsten. Teksten er dog så alment skrevet, at den kunne have stået på bagsiden af de fleste almenkulturelle tidsskrifter. Man kunne have ønsket sig en tekst, der i lidt højere grad spillede op til artiklerne inde i bladet, sådan som det har været tilfældet i de foregående Kritik-numre.

Rækken af længere artikler indledes af filminstruktøren Nils Malmros og afsluttes af den unge norske litterat Hilde Dybvik. Begge kaster de sig ud i et forsvar for et kunstværk, som andre har kritiseret. Malmros tager til genmæle over for litteraten Poul Behrendts nærgående kritik af Malmros' egen film At kende sandheden (2002), mens Dybvik forsvarer den fra flere sider stærkt kritiserede fortælleinstans i Jette A. Kaarsbøls roman Den lukkede bog (2003). Mellem disse to artikler finder vi tre bidrag, der tematiserer "begrebet kultur", og fire artikler, der på forskellig vis handler om begrebet "dobbeltloyalitet".

Når man har læst Kritik, nr. 187, venter man i spænding på, om der i nr. 188 mon skulle være svar fra især to personer, nemlig Poul Behrendt og sociologen Henrik Dahl. Bid for bid tilbageviser Nils Malmros alle Poul Behrendts anklager, der kort fortalt går ud på, at Malmros skulle have brugt sin film til uretmæssigt at rense sin far for skyld og samtidig til uhæderligt at sværte et andet menneske til. Nils Malmros' lange artikel er spændende af flere grunde. For det første i kraft af sin gennemgang af den konkrete sag og det moralske dilemma lægerne, hvoriblandt Richard Malmros, befandt sig i i forhold til brugen af stoffet Thorotrast. For det andet er den spændende i kraft af sin forbløffende kuldkastelse af Behrendts såkaldte researcharbejde. Hvis Behrendt ikke svarer på Malmros' artikel kommer hans tekst om Malmros i bogen Den hemmelige note (2007) til at fremstå som meget lidt velfunderet. For Henrik Dahls vedkommende kunne det være interessant at høre ham gøre rede for sit videnskabssyn, der i en replik bliver beskyldt for at være temmelig forældet.

Kort skal følgende artikelskribenter nævnes: Hans Fink, Christian Dahl og Jakob Levinsen. Førstnævnte skriver spændende om vores forståelse af begrebet kultur. Hvad forstår vi i dag, og hvad forstod vi engang ved dette ord? Særligt inspirerende er det at læse Finks refleksion over forholdet mellem natur og kultur. Christian Dahl har med indfaldsvinklen - hvad er loyalitet? - skrevet om Shakespeare-stykket Julius Caesar. Med stort idéhistorisk overblik viser Dahl, hvordan Cæsar-morderen Brutus geråder i moralsk konflikt med sig selv, idet han ikke kan leve op til den romerske dyd om standhaftighed og på én og samme tid være tro både mod venskabet til Cæsar og mod Republikken. Journalisten Jakob Levinsens opgør med den evige forestilling om, at litteraturen på en eller anden måde bør være troværdig i forhold til en genkendelig virkelighed er både letlæseligt og tankevækkende.

Hilde Dybviks analyse af Den lukkede bog har ikke så stor overbevisningskraft, og den tyske litterat Christian Bennes tekst om kultur vs. civilisation vinder ikke just prisen for pædagogisk indføring i komplekst stof. Herudover er det en sand fornøjelse at læse Kritik, nr. 187.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Frederik Stjernfelt & Lasse Horne Kjældgaard (Red.): Kritik, Nr. 187. April 2008
Forlag: Gyldendal
Sider: 136
ISBN: 9788702069303