|
|
"My Blueberry Nights", som er sangerinden Norah Jones' filmdebut, er en billedmæssigt flot film om kærlighed og forhold, og om hvor svært det kan være at indse, at man allerede har fundet lige det, man søgte. Filmen er skrevet og instrueret af den kinesiske instruktør Wong Kar-Wai, og den kan nu ses på DVD.
Elizabeth (Norah Jones) er blevet forladt af sin kæreste, og hun søger ham på en café i New York, hvor hun mener han af og til kommer. Hun falder i snak med caféens indehaver, englænderen Jeremy (Jude Law), og tilbringer de følgende sene aftener på hans café med snak og den blåbærtærte, der altid bliver tilovers sidst på aftenen.
Jeremy har et stort glas fyldt med nøgler, hvor mange menneskers ulykkelige romantiske eventyr er endt. Inklusive hans eget. Og nu også Elizabeths. Efter mange sene aftener med blåbær-tærte, tager Elizabeth på en længere rejse tværs over USA for at finde sig selv og komme sig over sit forliste forhold.
På hendes tur møder hun bl. a. en alkoholisk betjent (forrygende velspillet af David Strathairn) som kæmper med sit smertefulde forhold til sin kone, som han er separeret fra, men stadig elsker højt.
I Nevada bliver hun indblandet i et kortspil på et casino, hvor hun bliver overtalt til at lade en snu kvindelig pokerspiller (Natalie Portman) gamble med hele hendes opsparing.
Men det ender med, at hun jo finder ud af at det hun søgte, var lige der hvor hun begyndte sin rejse. I caféen i New York hos Jeremy.
Billedsproget er ret specielt og virkelig flot og giver filmen sin helt specielle stemning. Hvis man kan bruge samme betegnelser som fastfood versus slowfood i madverdenen, så er dette helt klart en slow-film. Det er en meget sanselig film der fremstår som et komplekst billede af mange forskellige skæbner og forhold, som har det tilfældes at de har meget svært ved at indse at de har den kærlighed de søger, hvis de blot forstår at gribe den.
Skuespiller præstationerne svinger lidt, men Norah Jones gør et generelt godt indtryk, selvom hun dog i visse sekvenser ikke er helt overbevisende. Men trods alt en okay debut på filmlærredet, og nok ingen tvivl om at vi vil komme til at se mere til hende.
Karaktererne i filmen fremstår ægte og upolerede, hvilket giver det helt rigtige modspil til den noen-belyste slowmotion-verden Wong Kar-Wai's visuelle ideer placerer dem i.
Det største minus ved filmen er, at visse sekvenser i den bliver lidt langtrukne.
Men stadig en bestemt anbefalelsesværdig film!
Foto: Sandrew Metronome
Ude på DVD fra Sandrew Metronome.
