|
|
Er de bedste år allerede fortid? Og er det ens egen skyld? Det er omdrejningspunktet i en utrolig velskrevet og billedlig roman af Jens Christian Grøndahl. Det er et portræt af en kvinde - hendes liv og hvordan det har formet sig. Er hun ved en blindgyde i sit liv, og har hun blot begået de samme fejl som hendes mor og mormor?
Dette er Jens Christian Grøndahls tredje store portræt af en kvinde i tiden. Samtidig er det historien om tre matriarker, der alle har ofret sig for kunsten, karrieren og kærligheden. Det er historien om arvesynd - om at forsøge at bryde et mønster. Det er fortællingen om kærlighed, svigt og skam - men mest af alt om det problematiske forhold mellem børn og forældre.
Hvornår er fremmedheden begyndt at åbne sig mellem hende og drengen, der engang ikke var andet end en boblende fornemmelse i hendes voksende mave? Så nær, som ingen anden nogen sinde kommer.
Bogens hovedperson er Ingrid Dreyer; arkitekt, enlig mor til Jonas og elskerinde gennem otte år til Frank en tyve år ældre gift mand. Gennem fire dage i marts, følger man hende ved et vendepunkt i hendes liv. Hun bliver på et hotelværelse i Stockholm, hvor hun er på forretningsrejse, ringet op af en politiassistent på Station City. Hendes søn Jonas på 15 år er netop blevet anholdt for grov vold mod en jævnaldrene dreng.
Har hun elsket nok? Sikkert ikke. Som enlig mor har hun både overspillet rollen som strisser og været evindeligt i underskud med alt det andet.
Samtidig med Ingrids rejse tilbage til Danmark med toget, og hendes konfrontation med Jonas og resten af hendes liv følger vi i spring tiden tilbage til ikke bare Ingrids barndom, ungdom og voksenliv, men også hendes mors og mormors. Handlingen udspiller sig i København, Stockholm, Rom og Helsingør. Spring frem og tilbage i tid og sted er lavet med overbevisende effekt. Jens Christian Grøndahl formår med sit meget billedlige sprog at flytte læseren med fra sted til sted og gennem tid med sine beskrivelser.
Det er ikke en bog, man bare lige sluger - den tager tid at læse, dog uden at være decideret tung. Og den er god! Sproget er fantastisk - fyldt med billeder og beskrivelser, der gør teksten og menneskerne levende. Historien har dybde og rammer enhver med børn, forældre eller tanker om livet og dets mening. Det er en bog, der kan læses mange gange - og hvor man hver gang vil kunne falde over noget nyt. Passagerne, der sætter sig spor, vælter frem, og hans betragtninger er intet mindre end blændende - jeg har lyst til at gengive lange og mange passager for at overbevise jer om bogens dybde og perspektiv, men af frygt for at glemme noget vil jeg slutte med min bedst anbefaling og et øjebliksbillede fra bogen:
Hun synes ikke, det er tre generationer, hun ser, snarere tre stadier af alder, udtoning, afmagt. Sammenlignet med sin mor og sin mormor er hun selvfølgelig stadig ung, men hun har passeret stadiet, hvor mulighedernes tomme åbenhed var størst og mest lovende. Mulighederne for at gå ud i verden og knytte varige bånd. Der er kun tomheden tilbage, stilheden i vinterlyset omkring de tre silhuetter, to af dem ranke, den tredje let sammensunken over det dæmpede genskær fra et af kørestolens forkromede hjul. Man burde tænde en lampe, om lidt vil en af dem gøre det, men endnu sidder de bare.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Jens Christian Grøndahl: Fire dage i marts
Forlag: Gyldendal
Sider: 333
ISBN: 9788702069723
