|
|
The Gaslight Anthem kommer fra New Jersey ligesom deres erklærede helt Bruce Springsteen. Det er et ungt, nærmest drenget band, der efter debuten "Sink or Swim" sidste år nu udsender deres andet album, "The '59 Sound". Der er noget smittende ufortrødent energisk over denne omgang amerikansk punk-rock. Men meget andet er der måske heller ikke over det.
Hvis man kan forestille sig sådan noget som intellektuel musik, så er The Gaslight Anthem anti-intellektuelt. Ingen af de tolv numre på The '59 Sound kan beskyldes for at stille sig an. Tværtimod kører de derudad i enkle arrangementer. Det er simpelt hen tempofyldt tromme -, bas- og guitarmusik i ukompliceret harmoni med en ung, hæs vokal. Det mest prætentiøse ved albummet er velsagtens, at det, som forsanger Brian Fallon har udtalt, er meningen, at det skal kunne noget af det samme som Springsteens musik.
Når man lytter til de første tre-fire tracks, slår det én, at der er et eller andet, der fungerer. Man rammes af en ubestemmelig lyst til at drikke øl, gå til fest og være ubekymret. Og det er en stor kvalitet. Flere af numrenes optakter har fat i noget af det rigtige og vækker minder om visse The Cure-sange. De sender lytteren ud at svæve lige fra det allerførste anslag. Desværre mister for mange af sangene gnisten henad vejen. En vis monotoni indfinder sig. Man savner en form for skævhed. Noget man ikke har hørt før. Til tider griber man sig i at associere til et gymnasieband på det jævne. Og numre som "Miles Davis & the Cool" og "The Backseat" er ligefrem kedelige.
The Gaslight Anthem rammer nok rent med en vis energisk umiddelbarhed inden for Springsteen-inspireret punk-rock, men taget som helhed overbeviser The '59 Sound ikke. Lyden er ikke original eller særlig nok til at bære arrangementernes ensformige trav.
Ude på CD fra SideOneDummy Records / Kick Music
