|
|
Oleg Marshev spiller overbevisende materialet på sin nye CD "In recital". Først og fremmest er det en god blandning af værker - polske Chopin, ungarske Listz og russiske Scriabin - dernæst er det en pianist, der kan noget mere end blot lire ballader af. Marshev er skræmmende god på tangenterne, og man nyder hans selskab - han har noget på hjertet.
Oleg Marshev får virkelig tangenterne til at danse på sin nye udgivelse fra det danske pladeselskab Danacord. Hans 3 valse af Chopin er ikke blot velvalgt, men i høj grad også velspillet. Selvfølgelig er Chopin en yderst prekær komponist, og hans værker er mesterstykker for piano - hvilket ikke gør Marshevs projekt nemmere. Albummet åbner med tre værker af ungarske Frans Listz.
Marshev spiller sig elegant og stilsikkert igennem, især Rhapsodie espagnole er værd at fremhæve. Dernæst de omtalte valse af Chopin plus en ballade. Så er tiden kommet til den russiske komponist Scriabin, der med sine værker står som en af Ruslands allerstørste. Han levede i perioden 1872-1915 - en periode, der også rummede det russiske komponist- og klavergeni Rachmaninov - og man kan uden tvivl fornemme de romantiske suk i Scriabins musik. Marshev har et godt tag i Scriabin, og specialt de to marzurkaer (Op. 40) er flot fremført.
Oleg Marshev, pt. bosiddende i Italien, er blevet rost til skyerne i forskellige internationale sammenhænge, ikke mindst klassiske tidsskrifter som Pianist Margazine har givet den russiskfødte pianist venlige ord med på vejen.
Marshevs spillestil er da også præget af en eminent forståelse og læsning af de respektive værker. Han kender sit materiale til fingerspidserne, og det er disse fingerspidser han med omhu og elan sætter på klaveret. Ikke mindst udvalget på denne CD repræsenterer Marshevs greb; Scriabins Preludes, op. 15, komponeret af en ung mand på 23, et sted mellem 1895-96, bliver i hænderne på Marshev til en brusende følelse af vemod og længsel.
Det romantiske suk hænger ved en længe efter man har lyttet til CD'en. Det er tydeligt, at Marshev giver lidt af sig selv på denne udgivelse, og man fornemmer et behageligt temperament, der indfanger den østeuropæiske tone, som alle tre komponister på hver deres måde repræsenterer. Og det er ikke en bedrift, det er alle vel undt at slippe godt fra, men Marshev får sin CD til at hænge sammen på en måde, der vel mås siges at være hans stil, hans særkende.
Marshev har i sine tidligere udgivelser taget favntag med de allerstørste, og man kan kun opfordre manden til at fortsætte. Og gerne mere fra de østeuropæiske mestre, tak.
Ude på CD fra Danacord
