Ovids bitterligheder - Tristia

Så er den her! Og gud ske lov for det! Ovid, der har fået sine værker oversat af mastodonten på området, O.S. Due, er nu imponerende repræsenteret på dansk. Denne bog er klagedigte over digterens eksilering fra hovedstanden Rom. Savnet af venner og kone tærer på digteren, men heldigvis ledsages han halvvejs af Dues muntre noter.

Da Ovid i år 1 f. Kr udgiver sin håndbog i hor, Elskovskunsten, sættes der et punktum for den romerske erotiske elegi. Desværre skulle denne bog også vise sig sammen med værket Eskapader at sætte en stopper for Ovids friheder som romersk statsborger. Kejser Augustus, den selv samme, der ville skrive alverden i mandtal, herunder vor frelser, og endvidere søn af den Julius Cæsar, der blev myrdet af bl.a. Brutus, får omsider nok af Ovids frivole digte. Kejseren er efterhånden en ældre herre, og han har vist også haft sine hyrdetimer og eskapader med dertil hørende skandaler.. Ovid skal straffes, og han bliver straffet umådelig hårdt. I år 8 e. Kr. bliver digteren forvist til den i en romers øjne barbariske sortehavskyst - eller som Otto S. Due skriver i sine noter, den tids Sibirien. Her kan han så sidde og gruble resten af sine dage.

Også Ovid er nemlig på dette tidspunkt en ældre herre, men han har stadig ungdommens vitale kraft i sig. Og helt så elendigt har han heller ikke haft det, forsikrer Dues os i det omfattende noteapparat. Ovid kan kun gøre en ting; han er digter, altså må han skrive. Og det kan han! Den ene elegi (klagedigt) efter den anden udstiller hans smerte, og han giver indirekte Augustus tørt på. På den måde sejrer poeten over diktatoren, om end først i eftertidens bedrevidende optik. Ovid kan sit kram. Han bruger hjemmevant den romerske og græske mytologi og sagnverden, og han fletter det hele mesterligt sammen til sin egen personlige beretning, hvor også bogen får sin egen stemme. Alene derfor skal man læse ham små 2000 år efter hans død.

Bogen er på sin vis trist. Mest fordi Due ikke længere er i de levendes verden, og denne bog derfor også er en uvelkommen afslutning på denne kongeniale oversætters virke. Hans noter er uovertrufne, og det er en skam, at han ikke nåede at fuldende noterne til hele værket, men trods alt er hans forord nogenlunde intakt. Due leder sin læser som Vergil førte Dante fra helvede til livsflammen Beatrice, og man savner i den grad hans muntre og vidende selskab, da det brat stopper. Dues viden i romersk og græsk kultur er ganske enkelt i en klasse for sig, og han er et koryfæ, der vil blive savnet. Han efterlader sig ligeledes et oversættelsesarbejde, der vil blive stående i mange, mange år. Man må ønske for både Due og Ovid, at de har fundet tid til at mødes i elysium trods det enorme gab af tid, der adskilte dem i levende live.

Denne bog er uden tvivl et af årets højdepunkter, og den burde indgå i standardrepertoiret til ethvert juletræ.. Rigtig god fornøjelse.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Publius Ovidius Naso (Ovid): Ovids Bitterligheder - Tristia
Forlag: Gyldendal
Sideantal: 202, inkl. noter
ISBN: 978-87-02-07232-7