Flere nyheder

 
Litteratur
Gordon Ramsay: Spis sundt

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Gordon Ramsay: Spis sundt
Man. 5. jan. 2009

Den celebre kok Gordon Ramsay, kendt fra bl.a. "Hell's Kitchen", lægger selv stor vægt på en sund livsstil - og ønsker med denne bog at videregive både tilberedningsteknikker og opskrifter, der kan bidrage til et sundere liv og ikke mindst inspirere til spændende madlavning på "den gode" måde.

Bogen er ikke tænkt som en slankekur, men nærmere en hjælp til at opretholde en sund livsstil uden at sætte smag og duft over styr. Den indeholder opskrifter med færre kalorier og med flere gode næringsstoffer end hvad, der ellers kendetegner den typiske families kostvaner.

Bogens kapitler er bygget op omkring dagens måltider - morgenmad, brunch, frokost, grill, middage og desserter samt et par kapitler specielt med retter til børn og til "sunde selskaber".

Den inddeling er for så vidt udmærket, men der er enkeltsider hist og her, eksempelvis Gordon Ramsays opfordring til en aktiv hverdag, som virker lidt underligt placerede.

For hovedparten af opskrifterne bliver det også beskrevet, hvad der gør retten særligt god - eksempelvis "rig på C-vitaminer og et ordentligt tilskud til immunforsvaret" eller "masser af protein og B-vitaminer".

Bogen er mættet af flotte, vanddrivende (altså for tænderne..) billeder, som helt sikkert vil inspirere til både selve madlavningen og måden, retterne serveres på. Det halve af oplevelsen af et måltid sker jo med øjnene.

Opskrifterne er ret enkle og nemme at gå til, så det bør heller ikke skræmme de knap så køkkenvante fra at få del i de sunde og inspirerende retter, han beskriver. Man savner dog eksempelvis en angivelse af, hvor lang tid man skal forvente de forskellige retter tager at lave, hvilket ville have gjort bogen endnu mere brugervenlig.

Bogen indeholder nogle gode tips omkring eksempelvis tilberedningsteknikker og hvordan man lidt nemmere får de anbefalede seks portioner frugt om dagen.

Og så byder den jo på en masse rigtig spændende opskrifter som burde være en god inspirationskilde, hvis der skal tages fat på en ny og sundere livsstil fra starten af det nye år!

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Gordon Ramsay: Spis sundt
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sider: 256
Udgivelsesdato: 29.12.2008
ISBN: 978-87-11-43148-1