|
|
Aalborg Teater har netop haft premiere på en ny opsætning af det kendte stykke "Længe leve selvmorderen". Stykket er bearbejdet med respekt for det originale, men samtidig har det Aalborg Teaters meget personlige præg, så alt ,hvad vi kender af opfindsomhed og humor, også er til stede i denne forestilling.
"Længe leve selvmorderen" er oprindelig skrevet af Nikolai Erdman i Sovjet i 1928, hvor det kun nåede at spille på et par teatre, før det blev forbudt pga. dets systemkritiske indhold. Først i 1969 blev stykket taget op igen, og i 1972 fandt det vej til Danmarks Kongelige Teater. Så det er et stykke med rødder, der i denne sæson er taget op på Aalborg Teater.
Det handler om Preben O. Hansen (som spilles af Rasmus Bjerg), som er arbejdsløs og ikke synes, der er mere at leve for. Han bor sammen med sin kone Iben Marie (der spilles af Karin B. Heinemeier) - og hun er egentlig lidt snerpet, og dette er svigermoderen Jonna Vibstrup (Marianne Høgsbo) i ikke mindre grad. Så alt i alt er det ikke de bedste omgivelser for en i forvejen arbejdsløsheds-deprimeret mand.
Preben O. ser det så pludselig som sit kald at begynde at spille tuba, og så er der endelig et projekt at gå op i. Dette mislykkes dog totalt, da det ikke umiddelbart er så let at sætte sig ned og lære at spille tuba efter en begynderbog, som man skulle tro. Derefter går det hele stille og roligt galt for Preben. Iben tror, at han bliver så deprimeret over, at han ikke kan lære at spille tuba, at han vil begå selvmord, og hun er så overbevist, at hun faktisk starter tankerne hos ham. Herfra ruller lavinen, rygterne spredes om Prebens selvmord, og folk begynder at dukke op i Prebens liv af forskellige interesse-årsager.
Preben er i kraft af sine selvmordstanker en glimrende martyr for forskellige interesse-organisationer, og bl.a. "De intellektuelle", "De ikke-sælgende kunstnere" m.fl. dukker op og vil have Preben til at dø for deres sag. Til sidst sidder de alle sammen linet fantastisk flot scenografisk op ved den sidste nadver i et øl-orgie uden lige, hvor Preben skal drikke sig mod til at skyde sig selv.
Rasmus Bjerg står næsten alene i denne forestilling, mange af de andre skuespillere gør det også rigtig godt, men når alligevel ikke helt op på hans niveau. Hans nærmeste personer, fx konen Iben, spilles af en lidt farveløs Karin B. Heinemeier, der plejer at være fantastisk i sine roller, men i dette stykke desværre gør Iben-figuren lidt kedelig og ligegyldig. Marianne Høgsbo i rollen som svigermoderen er meget sjovere og spiller meget mere med i forestillingen og sammen med Preben, men har en lille rolle.
Rasmus Bjerg har endda i sidste akt en del monologer, hvor han træder ud af forestillingen og joker om sin rolle i Livvagterne, om Aalborg, om finanskrisen og bare om sig selv og sin erotisk buttede mave. Dette er med til at gøre stykket utrolig uhøjtideligt samtidig med, at det er super sjovt.
Der er også hele vejen gennem forestillingen en fed kobling til publikum (hvilket der nu tit er på Aalborg Teater), bl.a. med diverse fællessange, hvor et meget veloplagt publikum alle skrålede med på "Himmelhunden", - plat, men sjovt! Den eneste negative ting, der er at sige om stykket, er, at man måske godt kunne have ladet det være lidt kortere. Til tider er der lidt for langt mellem pointerne, selv om de er vældig sjove!
En stor ros skal scenografien også have. Den er super fed, selv om den, som Preben O. siger; bærer præg af finanskrisen. Den er meget rå, men samtidig utrolig detaljeret og med rigtig flotte kostumer, der virkelig fint pakker stykket ind. Scenografien er lavet af Palle Steen Christensen og kostumerne af Astrid Lynge Ottesen.
Foto: Lars Horn
Aalborg Teater: Længe leve selvmorderen
Se spilletider
