|
|
Den 18. januar 2009 - to måneder før denne bog udkom - døde den fantastiske, livsglade og ukuelige Ellen fra Pilehuset. Hermed er slutningen givet, men i denne bog kommer vi tættere på livet af Ellen ved livets slutning gennem hendes samtaler med Puk Elgård. Denne bog er en gravsten, hun kan være stolt af!
Ellen har oplevet det meste af det tyvende århundrede med alle dets begivenheder: To verdenskrige, teknologiens indtog og den moderne verdens udvikling. Hun har rejst over det meste af kloden og går alle steder lige ind i hjertet på folk. Denne samtalebog er fortællingen om en kvindes liv fra barndommen på Frederiksberg til alderdommen med butleren i Pilehuset. Pilehuset i Fredensborg, der har dannet rammen om næsten tres år af Ellens liv. Det har været brændt ned og bygget op igen - og det er en stor del af Ellens personlighed.
I denne bog taler Puk og Ellen om alt det vigtige i Ellens liv - om de sidste 100 år. De mødtes første gang i 2005, da de sammen rejste til Alaska med tv-programmet Uventet besøg. Siden kom yderligere to tv-udsendelser med den populære Ellen fra Pilehuset, og hun har gjort et stort indtryk på mange mennesker.
De taler om livet, barndommen, arbejdslivet, døden, rejserne og stoltheden ved at kunne klare sig selv. Kvindefrigørelsen er et kapitel for sig. "Hvad skulle det til for med den kvindefrigørelse. Kvindens plads er i hjemmet. Sådan er det bedst." Ellen har ikke været på barrikaderne og brændt bh'er. Hun har gjort som hun ville - men har altid sat familiens ve og vel højest. Kvindefrigørelsen har kun gjort kvinderne forvirrede og frustrerede, mener hun, og kvinder er blevet nogen, der "render med patterne uden på tøjet". Ren snak fra en dame, der har set det meste. Bortset fra dette er hun meget frisindet og åben, men dog med nogle klare og kontante holdninger.
Selvfølgelig er der tanker om døden, som der må være, men det fylder ikke meget i Ellens liv - hun lever, som om døden ikke eksisterer. Hun er ikke bange for, at livet skal være forbi, kun for at blive syg og afhængig af andre. Hun ønsker sig ingen gravsten, men hvis hun skulle have en, skulle der stå: "På med vanten".
Ellen er/var med Puks ord en "mental sneplov der skærer lige gennem og skaber en fin og farbar vej foran hende uden negative tanker og opslidende bekymringer". Hun lægger ikke låg på sine følelser og nyder i enhver henseende at give verden det glatte lag. Kun en dame i sin allerbedste alder kan slippe godt fra at sige næsten hvad som helst. Og når man gør det med Ellens glimt i øjet, bliver ingen fornærmet.
Puks sidste møde med Ellen bliver en afslutning, der sætter et flot punktum for Ellens liv og hendes oplevelseslyst. Driving Miss Bentzen - en tur i limousine med privatchauffør rundt til nogle af de steder, der har betydet noget for hende. Med på eventyr var hun lige til det sidste.
Bogen er spækket med fotografier af Ellen, og de er fantastiske! Alle de rynker, og så ser hun stadig godt ud. Glæden lyser ud af hende. Et af de stærkeste billeder er, hvor Ellen og Puk holder i hånd, og der er zoomet ind på hænderne, og man kan se den store forskel mellem de to hænder. Mens også de, hvor hun griner, varmer helt ned i maven - og ud i smilerynkerne!
Verden har været privilegeret at have haft en Ellen - og alle os, der sidder tilbage og synes, at verden er blevet et lidt mere trist sted uden hende, kan berolige os med, at verden går videre - og for at slutte af med Ellens eget valgsprog: "Stå fast. Kridt skoene!"
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Puk Elgård: Ellen - 100 år med lyst til livet
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sider: 227
ISBN: 978-87-11-431849
