|
|
Teater Camp X Aveny har slået meget på tromme for Anders Paulins nye opsætning, der er en fortolkning af en film, der baserer sig på en roman, og som gennemspiller det evige tema om en kvinde mellem to mænd. Dette menneskelige drama sættes endvidere i relief af den mytiske fortælling om Homers "Odysseen".
Selv om der er meget gang i den på den næsten nøgne scene, og skuespillerne gør sig umage, så er forestillingen skæmmet af alt for mange desorienterende indslag til, at den kan kaldes vellykket.
Paulin er kendt for at bryde med alle gængse teaterkonventioner, som f. eks. at gøre det genkendelige totalt uigenkendeligt, så hvorfor ikke lige ridse hovedhandlingen af forlæggene op, så man kan se, hvordan han bruger materialet og gøre det til sit eget. Altså, Jean-Luc Godards nybølge-film Le Mépris fra 1963, der på dansk fik titlen Jeg elskede dig i går, er baseret på Alberto Moravias roman med samme titel, der udkom på dansk i 1956. Hovedpersonen Paul er freelance-journalist med ambitioner om at blive skuespilforfatter og lever lykkeligt med sin smukke kone, Camilla, indtil han møder en filmproducent, Jerry, der for store penge vil engagere ham til at skrive manuskriptet til en film over Odysseen. Der opstår nu gnidninger i forholdet mellem Paul og Camille, og Camille mister respekten for Paul, hvilket han ikke fatter. Han har nu fået råd til at skaffe dem en lejlighed, men på en eller anden måde bliver han reduceret som mand i hendes øjne, både i sit professionelle liv, da han sælger ud af sine idealer, men vel først og fremmest fordi han lader stå til og ikke griber ind, da Jerry gør kur til Camille.
I romanen spiller arbejdet med manuskriptet til filmen om Odysseen en stor rolle, idet filminstruktøren vil lave en dybdepsykologisk tolkning af forholdet mellem Odysseus og Penelope, der kommer til at ligne Pauls forhold til Camille på en alt for nærgående måde, så han ender med at nægte at skrive filmmanuskriptet efter disse retningslinjer. Odysseus er for ham den store græske helteskikkelse, han skal ikke reduceres til en ynkelig jaloux mand af vor tid. Paul tror så, at han ved at vende ryggen til de let tjente penge og ved at være tro mod sine idealer vil vinde Camille tilbage, men der tager han helt fejl... Godards film følger ret nøje Moravias roman på det ydre handlingsplan, der fokuserer meget på Camilles legemlige ynder, og især hendes gådefuldhed. Hun spilles af Brigitte Bardot, og har meget få om nogen replikker i filmen.
I Paulins nyfortolkning er der fire personer i stedet for tre på scenen, idet Camille er spaltet i to - og det giver egentlig god mening, da hun er denne gådefulde, sammensatte kvinde, der driver de to mænd til vanvid. Endvidere har personerne ingen fast identitet, der byttes konstant om på rollerne, på et tidspunkt tager Camille Pauls sko på og agerer derefter Paul overfor den anden Camille, og Jerry bytter identitet med Paul osv. , og i dette spil med identiteter gennemspilles jalousidramaet om Camille mellem de to mænd med replikskifter taget fra romanen i de mest banale detaljer. 
Derudover bliver man gennem hele forestillingen så at sige tvangsfodret med en strøm af filosofiske sentenser, der kører på et stort lysskilt over scenen, og det kan indimellem være distraherende, når der samtidig foregår replikskifte på scenen, som man godt vil følge med i. Men ikke nok med det. Vi bliver også som sagesløse publikummer tvangsindlagt til at høre mange og lange oplæsninger fra Pauls manuskript til filmen om Odysseen, hvor han har indskrevet sin egen fortvivlelse, sin jalousi og sit begær til den kvinde, der er ophørt med at elske ham.
Der er mange interessante ideer i stykket, men det varer 2 timer uden pause, og det er især disse idelige oplæsninger, der sætter vores tålmodighed og koncentrationsevne på en hård prøve.
Foto: Henrik Stenberg
Teater Camp X Aveny: Foragt
Se spilletider
