|
|
Den nigerianske forfatter Ben Okri, der fylder 50 i år, har med "Stjernebogen" skrevet en fremragende roman. En forunderlig afrikansk fortælling med universel rækkevidde. Et eventyr fuldt af livsomsluttende visdom. At læse "Stjernebogen" er som at blive forført af et radikalt filosofisk system. Verden virker forandret, når man er færdig.
Hvis man skulle genrebestemme Stjernebogen, ville man formentlig lægge ud med at tale om magisk realisme. Og det ville måske også give en korrekt fornemmelse af noget med drømme og ånder og forfædre, der blander sig. Alligevel kan det forekomme misvisende, når det gælder Stjernebogen, for her er det, vi kalder for magi, så selvfølgeligt til stede, at det magiske aspekt nærmest absorberes. Man kunne også sige det på den måde, at i Ben Okris univers er det magiske ensbetydende med det, der virkelig sker og ikke et eksotisk krydderi, der lægger sig oven på en fastforankret virkelighed, som vi alle formodes at være fælles om.
Stjernebogen handler om kærligheden mellem en prins og en ung pige, der er datter af en "mesterkunstner". Samtidig er det en dannelsesroman, der handler om drengen og pigens modning til mand og kvinde. Derudover er det en myte om en stamme og et kongerige. Et enkelt sted nævnes ordet Afrika, og det virker nærmest forbløffende, fordi geografien ellers er så ubestemmelig. Og dog fornemmer vi, at det i høj grad også er Afrikas historie, der bliver fortalt. Flere steder drømmer personerne således drømme, der mere end antyder slavetidens komme. Den stamme og det kongerige, som romanen handler om, går altså en dyster fremtid i møde. Men vi fornemmer også, at folket, Afrika, vil rejse sig igen. At der er en mening med alle lidelserne, en mening, der ligger uden for menneskets forstand.
Stjernebogen er en roman, der hele tiden handler om mere og mere. Vi hører om prinsen, og vi hører om den pige, han en dag møder ude i junglen. Men vi hører også om deres respektive folk og om disse folks fortid og fremtid. Og folkenes historie er Afrikas historie, men Afrikas historie er også alle andre menneskers historie, og til sidst er det slet ikke historie, der er tale om, men derimod livets og tilværelsens dybeste gåder. Romanens unge pige bliver indført i nogle af disse gåder i forbindelse med initieringen, hvor hun skal forandre sig fra pige til kvinde:
"Og hun lærte ordsprog, tavshed, landets legender, stammernes historie, familiernes sagaer og kvindernes metoder til nedbrydning og overvindelse af mænds stædighed og lidt for hyppige kortsynethed. Og hun lærte at se mændene som sine allierede i et univers, som Gud havde skabt til begge køn for at give en ædlere fremtid til hele deres race og til jorden. (...) og hun lærte tusinder af andre ting, som skulle gå i glemmebogen, men blive husket igen og givet i arv fra generation til generation i en række, der var betydelig længere end disse bjergkæder...".
Stjernebogen er på én gang sprogkunst, fortællekunst og livskunst. Sproget flyder smukt og frit i Jan Hansens oversættelse. I enkelte passager kan det kosmiske element blive lidt for meget, men langt hovedparten af tiden befinder man sig midt i en velskrevet og velfortalt fortælling, der med sin universelle klogskab vil kunne sige de fleste en hel del. Det er en af den slags bøger, der fylder livet med mysterier. Eller, om man vil, peger på de mysterier, der allerede er. I al fald er det en bog, der med sit mangedimensionale billede af livet har noget forfriskende og sanseudvidende over sig.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Ben Okri: Stjernebogen
Forlag: Tiderne Skifter
Sider: 468
ISBN: 9788779733053
