|
|
Oleg Marshev bliver bedre og bedre. Med denne indspilning af Mussorgskys opus fra 1874 viser han sin alsidighed og fine fornemmelse for det russiske repertoire. Odense Symfoniorkester spiller samme værk arrangeret for orkester af Ravel, og det er en veloplagt Jan Wagner, der dirigerer. En velindspillet cd, der vinder ved hver lytning.
I det hele taget er det en rigtig god udgivelse fra Danacord. Ikke mindst fordi det drejer sig om Mussorgsky, og ikke mindre fordi der er tale om Pictures at an Exhibition. Men det særegne er først og fremmest pianisten Oleg Marshevs version, dernæst Odense Symfoniorkesters opførelse af Ravels orkesterversion fra 1922. Oleg Marshevs elegance i behandlingen af eksempelvis "Promenade" eller "Gnomus" er uovertruffen. Han lægger en mild anslagskraft i sit spil, for i næste nu kraftfuldt at accentuere de mere fyrige passager. "Promenenade"-stykket er værkets tema, der løbende gentages, og Oleg Marshev formår at kæde dette tema sammen, så værkets komposition fremstår klart for lytteren.
Oleg Marshev er fremhævet i adskillige udenlandske magasiner som en talentfuld pianist, ikke mindst det engelske magasin Gramophone hæfter mange smykkende adjektiver på Oleg Marshev. Og det forstår man så udmærket; han behersker det russiske repertoire, der for hans vedkommende har vokset sig stort med en indføling og udførelse, der ikke er hverdagskost. Oleg Marshev spiller ofte i Danmark, og efter denne udgivelse - og den forrige også taget i betragtning - så kan pengene til en af hans koncerter absolut ikke være givet dårligt ud.
Odense Symfoniorkester tager fat, hvor Oleg Marshev slipper. Det er en klædelig tanke, at denne udgivelse foruden Mussorgskys klaverudgave også skulle indeholde Ravels orkesterudgave. De to udgaver supplerer hinanden på bedste vis. Odense Symfoniorkester er uden ledelse af Jan Wagner, og med vanlig akkuratesse udføres værket. Man fornemmer tydeligt musikkens russiske ophav i de maleriske toner, og orkestret og Wagner slipper ikke bare hæderligt fra foretagnet, men giver netop musikken den nerve og melankoli, som den også indeholder.
Sidst, men ikke mindst, må det også være på sin plads at rose selve coveret. Det er en yderst præsentabel udgivelse, og såvel billeder, herunder også collage, samt tekst er berigende at læse imens musikken spiller.
Danacord viser med denne udgivelse, at de har noget på hjertet - klassiske musikere, der kan og vil noget.
Ude på CD fra Danacord
