|
|
Filmen om parlamentsmedlemmet William Wilberfort, der i 1700- og 1800-tallet kæmper for ophævelsen af slaveriet i Storbritanien, er eminent eksekveret. En film, der nok taler til hjernen, men så sandelig også forplanter sig i resten af kroppen. En fabelagtig filmisk oplevelse, der er ganske umulig at ryste af sig.
Vi ser den stort set ikke, udnyttelsen af slaverne. Den bliver kun antydet i vage billeder eller viderebragt til publikum via filmens hovedpersoner. Alligevel er Amazing Grace et usædanligt stærkt dokument om kampen for at afskaffe slavehandel i 1700-tallets Storbritanien. Fremragende spillet, fremragende skrevet og fremragende instrueret.
Det er den virkelige - i hvert fald tilnærmelsesvis - historie om parlamentsmedlemmet William Wilberforce, der i 1797 ankommer syg og desillusioneret til sin fætters gods for at holde ferie og komme på fode igen. Her sætter fætteren og dennes kone ham sammen med den unge Barbara Spooner i håb om, at der kommer et ægteskab ud af deres møde. Men ringende kirkeklokker er ikke det eneste resultat. Wilberforce tvinges ved sit møde med Spooner til at genfortælle sin livshistorie; hvordan han som ung, idealistisk parlamentsmedlem kæmpede en forgæves kamp mod slavehandel. Den første del af filmen består af disse flashbacks med kløgtigt politisk rænkespil og uhellige alliancer.
Gang på gang fremsætter Wilberforce sit forslag om at gøre en ende på slaveriet. Og gang på gang må han se sig slået af parlamentsmedlemmer, der har økonomiske interesser i sukkerplantager og handelsruter. Eller som ganske enkelt ikke orker at beskæftige sig med sorte slaver, der lænkes som dyr og dør af udmattelse og sygdom på vej til slavekolonierne i blandt andet Jamaica.
Ægteskabet med Barbara Spooner giver Wilberforce energi til endnu en gang at tage kampen op, og som filmen nærmer sig sin slutning følger vi disse sidste anstrengelser i idealistens livslange kamp.
Amazing Grace er en sjælden film. En film helt uden eksplosioner og krig. En udpræget tale-film, der sætter hjernen i gang, men også går direkte i tårekanalerne. Dialogen er elegant og serveres med en intensitet som skudsalverne i en actionbasker. Det er barskt, det er morsomt, det er himmelstræbende romantisk og ja, det er sågar intelligent.
Ligesom halvdelen af Danmarks befolkning kan huske at have set den ikke-esksisterende scene med Lærer Andersen, der fryser ihjel på Misse Møghes altan i Matador, efterlader ordene i Amazing Grace stærke billeder på nethinden. En påmindelse om, at dyre effekter slet ikke er nødvendige, hvis manuskriptets forfatter har ordet i sin magt - og det har Steven Knight, der har ført pennen her. Læg dertil britiske karakterskuespillere som Michael Gambon og Albert Finney, samt Ioan Gruffudd i rollen som Wilberforce (ja, det er ham, der spiller Reed Richards i filmserien om De Fantastiske Fire. Tilsyneladende en mand med et bredspektret talent).
Amazing Grace er helt tilbage fra 2006. Hvorfor biografpremieren i Danmark tilsyneladende er gået ubemærket hen er en gåde. Men filmen er fremragende uanset produktionsår og efterhånden er fladskærmene i de danske stuer så enorme, at de godt kan rumme en film med så mange store øjeblikke som denne.
Ude på DVD fra SF-film
Se film-info
