|
|
Ida Jessens tredje bog om menneskeskæbner i det fiktive Hvium er en lang, handlingsmættet roman om de vanskelige relationer mellem kønnene, hvor især kvinderne drives af et erotisk begær og derved glemmer, at de også er mødre. Og, som titlen angiver, er fokus især på børnene og hvordan deres liv bliver mærket af forældrenes uhæmmede selvudfoldelse og svigt.
Børnene er en selvstændig fortsættelse af romanerne Den der lyver og Det første jeg tænker på, og der er nogle gengangere fra de tidligere bøger om Hvium, men det gælder ikke den kvindelige hovedperson Solvej, der er tilflytter. Hun kommer fra Hillerød, hvor hun har været gift med Morten i en årrække og fået datteren Christiane. Imidlertid bliver hun betaget af en gift mand og forlader mand og barn, hvad der dog ikke kommer noget godt ud af, da Tobias ikke er indstillet på at gøre det samme som hun, altså forlade kone og børn.
Det ender med, at Solvej står tomhændet tilbage, mens Morten er flyttet til Hvium i Himmerland med datteren og ny kæreste. Inden længe, drevet af sit savn efter den 4-årige datter, og iblandet en god portion skyldfølelse, brænder Solvej alle broer og drager til Hvium for at være i nærheden af Christiane. Men under den første konfrontation med Morten får hun læst og påskrevet, hvilken dårlig mor hun har været:
"At blive mor er at se ens barn før sig selv (..) Men Morten mente ikke, at Solvej så Christiane nok. Han syntes, hun tog for let på tingene. Hun dryppede ikke vitaminerne i skeen på den rigtige måde. Hun vuggede ikke barnevognen nok, bleen blev ikke lagt rigtigt på. (..) Han tænkte på Christiane hele tiden, sagde han, hvorimod hun havde en sult efter at være sig selv, og altså ikke mor."
Det viser sig senere, at den voksne Christiane giver ham ret. Hun mindes den første tid i Hvium, da Solvej havde et kortvarigt forhold til den hjælpsomme Søren Martinsen:
"Du tror jeg er et barn, der ikke ser en skid. Men jeg har set alting hele tiden. (..) Dengang du lå og bollede med Søren Martinsen lige op i hovedet på mig. (..) jeg fatter ikke, at du ikke tog hensyn til, at der var et barn i huset."
Ida Jessen er en mester i at skildre disse dramatiske, sindsoprivende opgør mellem mor og datter, som der er mange af i romanen, hvor de opstemmede følelser får frit løb. Det er replikkunst på højt niveau, og som læser bliver man emotionelt revet med og konfronteret med sine egne svigt.
Ironisk nok udfylder Solvej sin moderrolle bedre over for andre folks børn i sin profession som sundhedsplejerske, hvor hun kommer i kontakt med andre "dårlige mødre", kvinder, der er ulykkelige i deres ægteskab og derfor ikke har overskud til at interessere sig for deres børn.
Beskrivelser af naturen og vejrliget får en megastor plads, og selvom der er fine sansemættede skildringer af årets gang på landet og naturens indvirkning på personernes sindsstemning, så kan det godt ind imellem føles langtrukkent. Romanens styrke er de nuancerede psykologiske portrætter, hvor Ida Jessen som ingen anden formår at sætte ord på og finde konkrete kropslige udtryk for personernes ofte komplicerede følelser.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Ulla Jessen: Børnene
Forlag: Gyldendal
Sider: 320
ISBN: 9 788702 079173
