|
|
Eske K. Mathiesen har ladet sig inspirere af komponisten Erik Satie. Satie var en del af dada-miljøet og digtene i "Bonjour monsieur Satie" har en kongenial legende lethed over sig i form af små aparte og mere eller mindre frit opfundne udklip af komponistens liv. Bogen udkommer på forlaget Bebop, et navn hvis avantgarde-klang passer godt til dada.
Den røde tråd i digtsamlingen er Erik Saties (1866-1925) liv og værk. Som Satie havde for vane at give sine kompositioner mærkelige titler, bærer også flere af digtene overraskende navne som f.eks. "Kan pærer forelske sig?" eller "Koteletter. Gyldne renter. Sitrende begær.". Hovedparten af de fyrre digte former sig som samtaler mellem Satie og forskellige kendte eller halvkendte fra hans samtid. Vi møder komponisten Milhaud, skulptøren Brancusi og Saties veninde madame Valadon. Ind i mellem tager Mathiesen udgangspunkt i et bestemt alment kendt biografisk forhold såsom Saties manglende begejstring for musikkritikere: "Burde de ikke sidde i Operaen, til generalprøven, og pille næse, som De plejer? Æder De også bussemændene?".
Mathiesens digte balancerer på grænsen mellem prosadigtet og kortprosaen. Det er med andre ord fortællende digte uden rim eller andre klassiske klangeffekter. Sproget hænger uden videre sammen i sætninger på tværs af verslinjerne. Der er altså ikke umiddelbart nogen musik til stede i form af lydlige harmonier, men digtene forekommer alligevel at være lette og svævende som en glad og drømmende melodi. De forskellige stemmer går i dialog som instrumenter, der bærer hinanden frem imod samtalernes afslutning. Afslutninger, der kan virke abrupte, men samtidig er sært afrundende og tilfredsstillende. Der er en mozartsk munterhed og noget satiesk drømmende over digtene.
Eske K. Mathiesen synes, i lighed med en anden nutidig dansk forfatter, Harald Voetmann, at have en forkærlighed for gammeldags manerer i det danske sprog. Dette er med til at indhylde det digteriske univers i et elegant og lidt uvirkeligt slør. Selvfølgelig i forening med de finurlige, sælsomme og ofte ret morsomme samtaler og meningsytringer, vi får serveret: "Vidste De, monsieur Satie, at sommerskovens biller åbenlyst foragter vinterfluerne! / Hvordan? Lad mig høre, monsieur Épingle! / På den måde, at de aldrig smiler tilbage, når vinterfluen, det venlige dyr, smiler til dem."
I digtet "Et klassisk motiv" taler monsieur Satie med vennen og komponisten Milhaud. På Saties spørgsmål om, hvem der skal "skrive sørgesangene over de store grene, som stormen i nat rev af træerne i Luxembourghaven", svarer Milhaud, at det næppe bliver ham, eftersom han er "optaget af nogle små sange bygget over lyden af en håndfuld ærter tabt ud over et køkkengulvs uglaserede fliser, fulgt af en kosts hvisken.". Dette motiv finder Satie både "ædelt" og "klassisk", og man kan også næsten høre ærterne for sig! Passagen afspejler en lydhørhed, der er kendetegnende for hele digtsamlingen. En lydhørhed over for små forunderlige hændelser i verden, som man kun lægger mærke til, hvis man er opmærksom nok.
Digtene i Bonjour monsieur Satie er ikke poesi a la Tomas Tranströmer, hvor hele verden fanges ind i enkelte fortættede vers. Men det er heller ikke alle digtes eller digteres opgave. Hos Mathiesen er der tale om skøre, sjove, underfundige situationsbeskrivelser. Satie a la Mathiesen er i allerhøjeste grad værd at stifte bekendtskab med.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Eske K. Mathiesen : Bonjour monsieur Satie
Forlag: Bebop
Sideantal: 112
ISBN: 9788779733824
