|
|
Pipilotti Rists videoinstallation 'Homo Sapiens Sapiens', som udstilles på Louisiana fra den 7. januar til den 25. april viser en paradislignende have med ildrøde blomster, dybgrønne planter, tropiske frugter og unge, nøgne kvinder, der flyder omkring i det grønne under en klar azurblå himmel. Et orgie af smukke sanseindtryk og overvældende nærhed.
Direkte oversat betyder titlen på værket 'Homo Sapiens Sapiens' af den schweiziske billedkunstner Pipilotti Rist, 'det tænkende, tænkende menneske', hvilket ikke umiddelbart synes at harmonere særlig godt med kunstværket, hvis udtryk i høj grad er præget af sanselighed. Det er ikke intellektet, der er i fokus hos Pipilotti Rist, men kroppen. Men måske er der netop en vigtig pointe i denne tilsyneladende ambivalens mellem værk og titel.
Under pressevisningen på Louisiana den 7. januar 2010 fortalte Pipilotti Rist, at kunstværket omhandler paradismyten i en ny version, i en moderne version. Ifølge myten var menneskene i Paradisets Have som bekendt børn, de var nøgne, uden seksualitet - og de var uvidende. Umiddelbare og sanseorienterede, synes Pipilotti at sige. Og måske, hvem ved, var det, trods alt det klogeste. Da Adam og Eva spiste af den forbudte frugt, blev de til tænkende mennesker. Men de blev også fordrevet fra Paradiset, fra det umiddelbare og det nære. Det sidste er en tolkning, men den er oplagt, når man ser værket og medtænker titlen. Et spørgsmål står imidlertid ubesvaret tilbage: hvorfor er der ingen mænd i Paradiset?
Nøgne kvindekroppe halvt liggende, halvt svævende midt i et frodigt grønt landskab, smukke, farverige blomster og tropiske frugter, der åbner sig op og viser deres indre saft og kerne. Beskuerne ligger på ryggen på små bløde senge og kigger op på værket, der vises på en skærm i loftet. Det er sanseligt og erotisk, men på en barnlig og uskyldig måde. Kameraet glider hen over landskabet og de nøgne kroppe, zoomer ind på blomsternes kronbalde og på de kvindelige kønsdele og eksponerer alt i overdimensioneret størrelse, men det pirrelige element ved nøgenheden udebliver. Selv når de nøgne kvinder maser passionsfrugter mellem lårene, så safterne sprøjter ud til alle sider, synes erotikken at forblive uskyldig. Måske fordi stykkets tematikker synes at kredse om liv og skabelse, og ikke så meget om erotik. Værket synes langt hen ad vejen at være en udforskning af den kvindelige frugtbarhed, som rækker langt ud over den erotiske sfære.
Det er imidlertid ikke alle, der har fortolket "Homo Sapiens Sapiens" som uskyldigt. Da værket blev vist for første gang i den venetianske kirke San Stae i forbindelse med Venedig Biennalen i 2005 blev det lukket ned igen kort efter åbningen, med den begrundelse, at kirken havde tekniske vanskeligheder. At det kom som en overraskelse for den katolske kirke, at værket skildrede et Paradis, hvor nøgne kvinder gnider sig kælent op af hinanden, er en mulig forklaring på det pludseligt opståede teknikproblem. Om ikke andet har det været glimrende PR for en kunstner, der gerne vil tiltrække opmærksomhed.
Videokunstens darling, kalder man hende, og titlen er velfortjent. Pipilotti Rists kunstneriske univers er helt unikt. Det er forførende og fortryllende, erotisk og feminint. Homo Sapiens Sapiens er måske ikke kunstnerens bedste stykke, men det er helt klart et besøg værd. En smuk og meditativ oplevelse, der løfter beskueren ud af den kolde grå vinterverden ind i en mytologisk verden af varme og nærhed.
Pipilotti Rist: Homo Sapiens Sapiens
Vises på Louisiana fra den 7. januar 2010 til den 25. april 2010
