|
|
Det er både tiltrængt og velkomment, at en række nobelpristagere nu igen bliver tilgængelige på dansk. - Heriblandt Joseph Brodsky, der med sin russiske baggrund er en evig eksileret i Vesten. Hans essayistik er imponerende klar og samtidig fuld af melankoli og patos. Venedig har en vis tiltrækningskraft, og man forstår udmærket hans fascination og sameksistens med byen i vintermånederne.
Joseph Brodsky fik Nobelprisen i 1987. Han var en af de utallige russere, der på grund af det kommunistiske styre måtte finde et hjem i Vesten, nærmere bestemt USA. Hans unge år var præget af den kreds af undergrundsdigtere, der havde sit midtpunkt i koryfæet Anna Akhmatova. 1964 blev året, hvor Brodsky blev arresteret, og i 1972 blev han tvunget i eksil. Han var ikke længere velkommen i Sovjetunionen.
Hans værker består hovedsagligt af essayistik og digte, ikke uden en vis inspiration fra en anden sovjetforfatter, Osip Mandelsjtam, - en urimeligt overset forfatter i Danmark. Derfor er det kærkomment, at forlaget Lindhardt og Ringhof nu genudgiver Brodsky i Danmark.
Venedigs vandmærke er en samling korte tekster, der alle har det til fælles, at de omhandler byen Venedig og forfatterens liv her. De klamme og vinterkolde værelser, hvor Brodsky alene, eller sammen med den allestedsnærværende kvinde, forfatter sine tanker og sætter det hele i system efter kanalernes snirklede mosaiske mønstre, fremstår med dugget klarhed og elegance. Bitterhed og savn er erstattet af hengivenhed og kærlighed, og teksterne fremstår derfor passionerede og grandiose.
I en litterær anekdote beskriver Brodsky, hvordan han ringes op af Susan Sontag en eftermiddag i 1977. Hun befinder sig i en penibel situation, idet hun har mødt den amerikanske violinist Olga Rudge, som har inviteret hende til selskab - hun mangler nu en mandlig ledsager. Brodsky beskriver levende og med en afstandstagen, hvordan forløbet spænder af. Olga Rudge var, som Brodsky gør opmærksom på, forbundet med den amerikanske digter Ezra Pound. Susan Sontag, Pounds enke og Brodsky - det må have været et syn for guder i et vindomsust, vinterkoldt Venedig. Brodsky væmmes ved Rudges rytmisk gentagne beskrivelse af Pound som alt andet end fascist; som en grammofonplade, bemærker Brodsky ironisk og kommer med en tilføjelse, der havde haft bedst af at stå på engelsk: Hendes herres stemme. Man ser den lille hund, der stirrer ind i den enorme tragt.
Prismæssigt må det siges, at man her får fuld valuta for pengene. Dette er virkelig en udgivelse, der varmer i en ellers temmelig kold tid. Brodsky er et vitaminrigt bekendtskab, og denne essaysamling er på mange måder en stor tekst, der karakteriseres af en masse små nedslag i en bevidsthed, der roligt har udspillet sig i en årrække i Venedig. Bogen kan varmt anbefales.
Køb eller bestil bogen på saxo.com.
Joseph Brodsky: Venedigs Vandmærke
Lindhardt og Ringhof, 127 sider
ISBN: 9788711439920
Udkommer 1. februar
