Flere nyheder

 
Litteratur
Brilliant billedbog

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Brilliant billedbog
Ons. 17. feb. 2010



Billedbogen "Hvor kommer DU fra? - en bog om at blive adopteret" udfylder et hul i litteraturen, hvor der tidligere har manglet en lettilgængelig bog for de helt små børn, som formidler og forklarer hvorfor mange vælger at adoptere, og hvordan det opleves.

"I gamle dage bildte man børn ind, at de var kommet med storken", sådan indledes billedbogen Hvor kommer DU fra?. Bogen fortæller historien om dengang Andrea blev adopteret fra Colombia til Danmark. For ikke alle forældre kan selv lave en baby.

Historien var oprindeligt tænkt og udformet som en lille tegnefilm, men blev efterfølgende omarbejdet til en billedbog - og resultatet er særdeles glimrende. Billedernes grundfarve afspejler forældrenes humør. Dette greb virker lige så godt på papir som på film.

En af forfatterne, der selv er far til en dreng adopteret fra Peru, manglede en bog som denne, da han skulle forklare sin søn, hvordan og hvorfor han var havnet i Danmark. Men bogen kan ikke kun anbefales til adoptivforældre og børn. Den udgør et godt udgangspunkt for alle familier til en samtale om, hvorfor vi ikke alle er ens, og hvorfor nogle ikke nødvendigvis har samme farve som deres mor og far.

5 store stjerner til en god og relevant fortælling om adoption på et niveau, hvor alle kan være med. En fortælling med vægt på mor og fars sorger og glæder i processen frem til adoptionen. For om man er kommet med storken, ud af mors mave eller med flyveren, så er alle børn ventet med længsel af deres forældre.

Køb eller bestil bogen på saxo.com.

Forfattere: Henrik Lund
Illustrator: Liller Møller
Titel: Hvor kommer DU fra? - en bog om at blive adopteret.
Forlag: Gyldendal
Sider: 64
udgivelsesdato: 11. februar 2010
ISBN: 9-788702-087239