|
|
Nu er chancen der for at læse Gustave Flauberts store roman fra 1869 "Følelsernes opdragelse". Erik Bartholdy oversatte den suverænt i 2000; her genudgives den i Rosinantes smukke klassikerserie med et forord af Jan Sonnergaard. Det er historien om den romantiske og selvoptagede Frédéric Moreau og hans møde med det iskolde parisiske selskabsliv.
Den unge Frédéric Moreau rejser fra provinsen til Paris. Han forelsker sig hovedkuls i Madame Arnoux og forsøger at nærme sig hende ved at indynde sig hos hendes ægtemand, Jacques Arnoux. Han opnår at blive ven af familien, arver penge fra en rig onkel og laver ikke dagens gerning. Han drømmer om succes og sætter sit liv i scene. Der er stunder, hvor alt forekommer ham muligt, hvor Paris ligger for hans fødder, og andre stunder, hvor hele verden vender ham ryggen. Intet af det er rigtig virkeligt, og Flaubert er eminent til at beskrive denne form for subjektiv realisme. Livet - det egentlige - er et tog, der er kørt uden ham. Han er for vag; altid bange for at handle for meget eller for lidt, og så gør han ingenting.
Følelsernes opdragelse er solidt forankret i historien. Det er 1840'ernes Paris. Den sidste tid med konger i Frankrig, revolutionerne i 1848, den Anden republik, det Andet kejserdømme. Alt dette bliver nævnt, men for hovedpersonen Frédéric er det som at gå rundt i en kulisse. Hovedsagen for Flaubert synes at være at blotlægge tidens moralske forfald. "Der findes mennesker, hvis eneste opgave i livet er at tjene som mellemmænd; man går over dem som en bro, og så går man videre," siger fortællerstemmen et sted, og sådan forholder det sig for de fleste personer i romanen. Alle udnytter hinanden, alt er spil og strategi.
Flaubert ville skrive en roman om ingenting. Følelsernes opdragelse handler om ingenting i den forstand, at det, der normalt forbindes med handling, nemlig menneskets viljekraft, ikke synes at være den vigtigste faktor i denne historie. Ganske vist er der masser af vilje hos personerne, men viljerne knuses næsten altid mod en endnu større kraft: historiens gang, om man vil. Derfor mangler romanen på en måde retning. Årene går og hændelser indtræffer for Frédéric og de andre karakterer i det store persongalleri. Men Flaubert spiller rollen som den olympiske forfatter, der betragter livets runddans oppefra. Han trækker sløret til side og viser os egoismen og forløjetheden i det dekadente parisiske selskabsliv, der kommer til at fremstå som ét stort perverst, kværnende maskineri.
Erik Bartholdy leverer en virkelig fin oversættelse. Flauberts elegante og præcise billedsprog på fransk er også elegant og præcist på dansk. At læse Følelsernes opdragelse er ikke bare at være i selskab med en uforligneligt god miljøskildrer og menneskekender, det er også at udsætte sig selv for romankunst af meget høj klasse. Rytmen i fortællingen er visse steder i sig selv en ren nydelse. Tempoet sættes op og ned med sikker hånd. Som en dygtig filmklipper behersker Flaubert kunsten ikke at forklare for meget. Kort sagt: i denne roman bliver det aldrig kedeligt, og det er så dekadent, at det gør helt ondt.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Gustave Flaubert: Følelsernes opdragelse
Rosinante, 462 sider
ISBN: 978-87-63-813716
Udkommet: 12. maj 2010
