|
|
"Bad Lieutenant: Port of call - New Orleans" brillerer som syret og kulsort drama om livets absolutte skyggesider. Legendariske Werner Herzog i instruktørstolen og Nicolas Cage i hovedrollen har godt fat om både tragedien og komikken i en klassisk krimihistorie. (Foto: Sandrew Metronome)
"De skulle alle sammen dø i helvede". Sådan reagerede instruktør og forfatter af den originale Bad Lieutenant fra 1992, Abel Ferrara, da han hørte, at der var et remake af filmen på vej. Reaktionen er forståelig, for 1992-udgaven med Harvey Keitel i hovedrollen er en stærk og kulsort film noir. Men nu, hvor den nye er landet på DVD i Danmark, kan man konstatere, at Ferrara ikke behøver frygte den.
Dels fordi den rent faktisk ikke er en genindspilning, men blot har en tematisk sammenhæng med originalen (det siges da også, at titlen Bad Lieutenant blev føjet til sent i produktionen i et forsøg på at skabe mere opmærksomhed om filmen), og dels fordi Port of call - New Orleans hverken udvander eller overskygger originalen, men fungerer fint som selvstændig film.
Nicolas Cage indtager rollen som korrupt, kokainsniffende panserbasse med alvorlige rygproblemer, der forsøger at opklare mordet på en afrikansk familie i New Orleans få måneder efter orkanen Katrina.
Samtidig oparbejder han en gedigen spillegæld, udnytter sit politiskilt til at få sex og forsøger at redde sin prostituerede kæreste fra suspekte gangstertyper. Han bevæger sig stiv og krumrygget gennem den hærgede by, i det ene øjeblik manieret høj på stoffer, i det næste øjeblik tung og sløv på en anden type stoffer. Et sted bag korruptionen, volden og udnyttelsen har han et ønske om at gøre sit bedste for opklaringen, men han har ikke styrken til at træffe andet end dårlige beslutninger og ender derfor med at true en ældre kvinde på livet, forfalske beviser, snyde, stjæle og bedrage.
Legenden Werner Herzog (Grizzly Man, Nosferatu the Vampire m.fl.) har instrueret med vanlig sans for det skæve og absurde. Han vælger for eksempel at levendegøre sin hovedpersons omtågede hallucinationer, der er fremkaldt af et overforbrug af receptpligtig medicin og hårde stoffer. Det giver en vekselvirkning mellem det dystre og det lyse, der bringer mindelser frem om David Lynchs Blue Velvet, hvor det mørke og onde er benhårdt og naturalistisk portrætteret, mens det gode er teatralsk karikeret.
Port of Call - New Orleans udvikler sig derfor hen ad vejen til at blive en sort komedie frem for en barsk historie om en strømer, der kæmper for at holde sig på rette spor. Slutningen, der naturligvis ikke skal røbes her, understreger glimrende den pointe.
Eneste virkelige anke er musikken, der med brug af jazzet trompet - vel et hint til filmens omgivelser - virker som lydsiden til en halvdårlig erotisk film fra 80'erne.
Filmen er anbefalelsesværdig. Fans af originalen skal dog ikke forvente en følelse af deja-vu, når den nye skive lægges i dvd-afspilleren.
Bad Lieutenant: Port of call - New Orleans er ude på dvd fra Sandrew Metronome
