Flere nyheder

 
Litteratur
Fuglebog for begyndere

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Fuglebog for begyndere
Ons. 14. jul. 2010



'Fugle i Haven' hører til serien 'Danmarks Natur'. Bogen indeholder både fotografier, detaljerede tegninger og tekst om de mest almindelige fugle, der kan opleves i haverne og naturen i Danmark. Hver art er beskrevet i forhold til udbredelse, udseende, levevis og trækforhold, men bogen indeholder desværre ikke nogen nøgle til artsbestemmelse.

Forfatteren har forsøgt at lave en lettilgængelig bog om de fugle, man kan støde på i de danske haver. Både dem der overvintrer, og dem der er på træk. Fugle i Haven er dog ikke en bog der indbyder til fordybelse - men det er heller ikke formålet med den. Bogens intention er at give læseren et overblik og forhåbentlig fører til yderligere interesse for emnet.

Bogen indeholder rigtigt mange flotte fotografier af fugle og en række meget detaljerede tegninger af Jens Frimer Andersen og Bjarne Bertil, hvor beskrivelserne i teksten bliver tydeliggjort på en måde, der er til at forstå.

Fugle i Haven er en fin lille begynderbog for fugleinteresserede børn og voksne. Desværre er bogen temmelig svær at finde rundt i. Det virker ikke som om fuglene er beskrevet i nogen bestemt orden eller efter nogen særlig systematik. Hvis man vil slå en fugl op i bogen, skal man enten være i stand til at genkende arten, eks. det var en mejse og så bruge bogen til at finde ud af, hvilken mejse det var - eller også må man bare bladre, til man finder et billede der ligner. Selv om det er en lille bog, så indeholder den alligevel over 60 arter, så "søg og du skal finde"-princippet er meget omstændig og ikke meget bevendt.

Fugle i haven er nem og overskuelig at læse, og den er fyldt med lækre billeder og tegninger, som man kan bruge lang tid på at sidde og kigge på. Både omslag og sider er lavet i vejrbestandigt materiale, som kan tåle at være med i felten, og bogens format er så beskedent, at bogen ikke tager ret meget plads i en taske eller lomme, når man bevæger sig ud. Bogens største problem er, at det ikke er muligt at finde til arterne ved hjælp af fuglenes kendetegn, og det gør det unødvendigt besværligt, at bruge bogen som opslagsværk.

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Benny Génsbøl og Axel Kielland, Fugle i Haven.
Gyldendal, 96 sider
ISBN: 9788702092288
Udkommet: 15.juni 2010