|
|
"Olsen-Banden på de bonede gulve" er vellykket dansk folkekomedie i nye klæder. Egon, Benny og Kjeld - nu i animation og 3D - ligner sig selv, selv om vi befinder os i nutiden og ikke i 70erne, hvor Olsen-Banden-feberen var på sit højeste. Egon har en plan, og denne gang er det H.C. Andersens eftermæle, 30 millioner, rigets sikkerhed, men vigtigst af alt Egons ære, der er på spil. (Billede: Nordisk Film)
Under dække af at det gælder rigets sikkerhed, bliver Egon af statsministeriet hyret til at stjæle den fjerpen, H.C. Andersen skrev sine eventyr med. Pennen befinder sig vanen tro i et Franz Jäger-pengeskab, denne gang på Det Danske Eksportmuseum. I virkeligheden skal pennen indgå i en lyssky handel med Kina, som vil sikre statsministeren og hans spindoktor en indtægt på 30 mio. kr.
Da Egon åbner skabet, finder han i stedet for fjerpennen en billig souvenirpen fra Nyhavn. Alarmen går, og Egon ryger i fængsel. Nogen har igen taget røven på ham, og det gør man som bekendt ikke ustraffet.
På grund af nedskæringer i fængselsvæsnet bliver Egon løsladt før tid, og han har en plan. Han skal bruge en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveskejuice og en bunke døde rotter for at komme ind på Christiansborg, hvor pennen ligger i et pengeskab på statsministerens kontor. Hvad der videre sker skal ikke afsløres her, kun at Egon og hans tro væbnere bevæger sig så vidt omkring på de bonede gulve, at det også lykkes dem at komme til reception hos Dronningen, Prinsgemalen og den kongelige gravhund.
Fornyelsen i Olsen-Banden på de bonede gulve ligger først og fremmest i, at der nu er tale om en animationsfilm. Det giver mulighed for på én gang at forholde sig tro mod de folkekære figurer ved f.eks. at vælge de gamle skuespilleres udseende og stemmer. Samtidig føjes der en ny dimension til selve historien ved en udstrakt brug af Tom og Jerry-agtige stunts, som tilfører humor, dynamik og tempo.
Da en stor del af filmen foregår på Christiansborg, er der stærke referencer til det politiske liv herunder kendte politikere og partier. Derudover er der referencer til tidligere Olsen-Banden-film; f.eks. en scene, hvor de tre koryfæer ved at skrue op for musikken bryder ind i Enhedslistens, DFs og de Radikales partikontorer. Det er en reference til den nok mest kendte scene i hele filmserien nemlig i Olsen-Banden ser rødt fra 1976, hvor banden bryder igennem tre lokaler under Det Kongelige Teater til musikken af Elverhøj.
Olsen-Banden-filmene har i årtier været et ikon for dansk film, og de er med deres skæve figurer en del af den danske folkesjæl. Vi elsker at følge med i bandens bestræbelser på at gøre det store kup, og hvilken som helst ny Olsen-Banden-film uden de oprindelige folkekære kriminelle synes på forhånd dømt til at mislykkes. Olsen-Banden på de bonede gulve leverer imidlertid varen. Denne på én gang nyskabende og traditionelle film udstiller på en elegant, opfindsom og ikke mindst morsom måde vores politikere, kongehus og nationale selvforståelse. Så tag 3D-brillerne på og nyd halvanden time i selskab med vores uheldige nationalhelte. Skide godt Egon!
Olsen-Banden på de bonede gulve
Se spilletider
Se filminfo
