|
|
Nyoversættelsen af Platons samlede værker ruller videre, og her, hvor vi er nået til 2. bind, er det på sin plads at fejre de antikke ord på dansk. For der er virkelig tale om en oversættelse, der på alle måder opdaterer Platon i en dansk kontekst. Ikke bare selve oversættelsen, men både indledning til værket og til den enkelte dialog samt noter er i top.
Platons værker er vel det tætteste, vi kommer på en europæisk dåbsattest. Det er mesterlige dialoger og filosofiske betragtninger, og de er vel næppe blevet overgået siden. Den britiske filosof Alfred Whitehead har ligefrem postuleret, at europæisk filosofi ikke er andet end fodnoter til Platon. Så man må da sige, at grundlaget for at udgive Platon godt og vel 2300 år efter hans død er på plads. Han er ikke til at komme udenom. Og det kan man ved selvsyn konstatere i Gyldendals nye oversættelse, begået af Frits Pedersen, Rasmus Sevelsted, Ivar Gjørup og Chr. Gorm Tortzen, der samtidig også viser, hvad Danmark kan præstere, når det gælder antikken. Ikke siden Otto Steen Due har en oversættelse flydt så let og elegant. Tager man så Karsten Friis Johansens Den europæiske filosofis historie 1 i den anden hånd, ja, så har man virkelig noget af det bedste inden for området.
I nærværende bind er det dialogerne Statsmanden, Parmenides, Philebos, Symposion, Phaidros, Alkibiades og Den anden Alkibiades. Oversættelserne er yderst læselige, og man tager sig selv i gang på gang at læse, som var det en decideret fortælling. Man kan udmærket læse Platon som en tekst, hvor man med guruen Sokrates i centrum får serveret en synsvinkel på vores menneskelige eksistens. Ydermere er der hele det filosofiske lag, der ind imellem kan gøre én rundtosset. Udgiverne har gjort sig det besvær at udstyre hver dialog med en introducerende indledning, der ganske kort gennemgår den kommen dialog. Efterfølgende er dialogen opstillet ud fra de respektive vers, således at man hurtigt kan orientere sig i dialogen. At nutidens sprogbrug virkelig også får lov til at komme helt ind i teksten, får man et godt eksempel på i Philebos, hvor det hedder "at spørgeren og hans partner bliver pænt enige". Det er som at høre to teenagere snakke sammen. Det er lige før, man forventer at ordet nice også dukker op.
Platons credo er fornuftens kontrol over viljen. I dialogen Philebos plæderer Sokrates for tænkning og fornuft som det højeste gode. Philebos tager afsæt i, at nydelse er det højeste gode. Ved deres spørgen bliver de to dog hurtigt enige om, at det højeste gode vist må være en blanding. Problemet er dog ikke løst, nye emner opstår, men de to kan nu sammen indkredse det højeste gode.
Det er ypperlig læsning, og man må sige, at oversætterne virkelig understøtter Platon. Det er en mere klar og præcis Platon, der optræder på siderne. Gud ske lov venter der fire bind endnu.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Platon: Samlede værker i ny oversættelse 2
Gyldendal, 568 sider
ISBN: 978-87-02-07057-6
