|
|
Alejandro González Iñárritu ("Amores Perros", "21 Grams", "Babel") er biografaktuel med "Biutiful" med spanske Cannes-vinder Javier Bardem i hovedrollen som den omfattende personlighed Uxbal. (Foto: Jose Haro/Nordisk Film)
Den kriminelle forretningsmand Uxbal er far til to børn og gift med den maniodepressive libertiner Marambra. Uxbal arbejder i Barcelonas underverden med at bestikke politiet, så senegaleserne kan sælge kopitasker i fred. Disse tasker laves af illegale kinesiske immigranter, med hvem Uxbal også har forretningsforbindelser. Derudover besidder han evnen til at tale med de døde, og ved begravelser dukker han op for at følge de afdødes sjæle frem mod lyset - hvilket han også tager penge for. Da han en dag opdager, at han er døende, prøver han at bruge sin sidste tid på at hjælpe de mennesker, han holder af, og på at sikre sine børns fremtid uden en far.
Biutiful indledes med en hviskende samtale mellem to personer. Som tilskuere kan vi betragte nogle kvindelige og nogle mandlige hænder, men vi ved ikke hvis det er, eller hvor i handlingen vi befinder os. Langsomt introduceres vi til filmens hovedperson Uxbal. Han marcherer travlt rundt i den moderne millionby Barcelona. Men det er ikke den turistede storby, vi får vist, men den by der befinder sig bag facaden, langt fra Ramblaen og Gaudí-bygningerne på Passeig de Gracia: faldefærdige bydele med illegale indvandrere, slidte lejligheder og hemmelige fabrikker. Højt pulserende bydele, hvor individer gør alt, hvad de kan for at overleve.
Javier Bardem vandt i år De Gyldne Palmer i Cannes for rollen som Uxbal. I Biutiful ses hans talent udfolde sig, og han er altoverskyggende fantastisk i rollen - ligeså brillant (hvis ikke mere) som i No Country for Old Men. Bardem spiller ikke Uxbal, han er Uxbal. Hans attraktive, men besynderlige ansigt karakteriseres ved hans store boksernæse, som på en måde giver ham et råt ydre, samtidigt med at denne råhed omfavnes af blidhed, hvorfor han æstetisk passer perfekt til rollen.
Filmens overraskelse er den argentinske teaterskuespiller Maricel Alvarez. Også hun har en særegen næse(!), men først og fremmest er det interessant at se, hvordan hun kan få skønheden frem i Maramba, når Maramba er psykisk stabil, og ligeså rive denne skønhed væk, når hun bliver manisk eller depressiv.
Iñárritu forklarer, at han efter at have lavet Babel ville lave en film uden parallelle handlinger og krydsende skæbner: "'Biutiful' er alt det, jeg ikke har lavet før; en enkel, karakterdrevet, lineær historie." Arven fra Babel kan stadig ses i historien, hvor individer fra forskellige nationaliteter interagerer i en kamp for overlevelse. Med fra flere af de tidligere filmsucceser er filmfotografen Rodrigo Prieto og komponisten Gustavo Santaolalla, hvilket gør at værket stilmæssigt umiskendeligt er Iñárritus.
Filmens smukke billedstil holdt i dæmpede mørke farver, sammen med historien, rammer lige i hjertet og efterlader en bølge af melankoli ved vejs ende. Men trods det er et tungsindigt værk, formår det stadig at efterlade et lille lysglimt af håb i det mørkeste mørke.
Biutiful
Se spilletider
Se filminfo
