|
|
I filmen "Winter's Bone" er vi "high up in the mountains", hvor den amerikanske drøm fortoner sig i horisonten. Debra Graniks film imponerede dommerne ved Sundance Film Festival, hvor den vandt prisen for hhv. bedste film og bedste manuskript. (Foto: Miracle Film)
I Ozarks vildmark i den sydlige del af Missouri bor Ree Dolly med sin psykisk syge mor og sine to yngre søskende. En dag dukker områdets sherif op og spørger efter Rees far, der tidligere har været fængslet for at fabrikere crack, og som nu er sporløst forsvundet. Hun får at vide, at han skal møde op til et retsmøde, ellers vil familien miste grunden, da faren har stillet den som kaution. Ree vil nu prøve at finde ham for at kunne sikre deres grund, da den er familiens eneste eksistensgrundlag. Hun opsøger derfor sin onkel Teardrop og andre af Ozarks beboere, men indbyggerne i det lukkede samfund er ikke meget behjælpelige med at afdække mysteriet om farens forsvinden.
Jennifer Lawrence har taget publikum og anmeldere med storm i sin rolle som Ree Dolly. Den unge skuespillerinde fra Kentucky er yderst overbevisende som den hårdnakkede unge kvinde, der kæmper med viljestyrke for at hjælpe sin familie. Lawrence har brugt erfaringer fra sin opvækst på landet til at inkarnere rollen; i filmen hugger hun brænde, passer dyr og bruger våben til jagt. En meget øm, men barsk scene er den, hvor hun viser sine yngre søskende, hvordan de skal skyde et egern og senere pille dets indvolde ud, så de kan koge dyret til aftensmad.
Foruden Lawrence byder filmen på utallige pragtpræstationer deriblandt af John Hawkes i rollen som Teardrop, og Dale Dickey er fantastisk som en af Ozarks beboere, Merab. Alle skuespillerne er så talentfulde, at det virker, som om man er trådt ind i et reelt univers frem for i en film.
Winter's Bone er filmet subtilt med farvetonerne holdt i den kolde ende af spektret, og især dominerer de blålige nuancer blandet med lidt brunlige farver, som synes passende til portrætteringen af den hårde natur og det farveløse fremtidshåb i det fattige samfund. De blålige toner minder tilmed undertegnede om en moderne version af en håndkoloreret film. Dertil kommer lækker folk-musik, hvor guitar og banjospil sammen med de melankolske sangtekster lyder som en hvinen om det hårde, rurale liv højt oppe i bjergene.
Instruktøren Debra Granik har udover dette værk kun lavet yderligere én spillefilm, nemlig Down to the Bone, som hun vandt bedste filminstruktør-prisen for ved Sundance Film Festival tilbage i 2004.
Forlægget for Winter's Bone er bogen af samme navn, skrevet af Daniel Woodrell. Til skabelsen af filmen har Granik mødtes med forfatteren flere gange. Igennem ham mødte crew'et også mange sangere, historiefortællere og folklorister, hvis dybe indsigt i Ozarks kultur har hjulpet med at give et ærligt indblik i denne lille del af USA. Her synes den amerikanske drøm langt væk, hvor livet drejer sig om at overleve i sameksistens med naturen. Resultatet er en film, der viser individer som ofre for et samfund, der lever uden for lovens rammer, og ikke kun som nogle stereotype hillbilly-bøller.
Winter's Bone er absolut et must i biografen. Det er befriende at se så gennemført en independent film i denne Hollywood-krisetid, hvor sequels, remakes, vampyrer og 3D monopoliserer biograflærrederne.
Winter's Bone
Se spilletider
Se filminfo
